Nævnet stadfæstede i maj 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Tunesien. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra […], Gafsa, Tunesien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Tunesien frygter at få problemer med myndighederne og sin familie og slægtninge, idet han er homoseksuel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i Tunesien har haft et seksuelt forhold til sin ven [A]. Ansøgeren oplevede som følge heraf, at andre personer chikanerede ham og udsatte ham for fysiske overgreb. Ansøgeren har i Tunesien endvidere haft homoseksuelle forhold til turister. I perioden 2005 til 2006 oplevede ansøgeren desuden at blive behandlet dårligt af sin far, der blandt andet slog ham og brændte ham med en varm kniv. Efter sin indrejse i Europa har ansøgeren haft en række seksuelle forhold af kortvarig karakter med mænd i Europa. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sine asylmotiver til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om sin identitet, om hvor mange gange han er udrejst af Tunesien og baggrunden herfor, og om hvornår han udrejste af Tunesien mod Europa. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om sit homoseksuelle forhold med personen [A], om hvor mange turister han havde et homoseksuelt forhold med i Tunesien og om turisternes nationaliteter. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at det er påfaldende, at ansøgeren angiveligt har opholdt sig i Europa siden 2003 uden at have søgt asyl, før han søgte asyl i Danmark i 2014, og at han derefter ikke mødte op til de planlagte samtaler med Udlændingestyrelsen i 2014. Flygtningenævnet tilsidesætter på den baggrund ansøgerens forklaring om sine asylmotiver som utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Tunesien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Tune/2019/1/HHU
