Nævnet stadfæstede i februar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig asylansøger samt to medfølgende børn fra Syrien. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim af trosretning fra al-Qamishli, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive indkaldt til reserven i de syriske militær, ligesom han har henvist til de generelle forhold i Syrien. Til støtte for asylmotivet har ansøgeren oplyst, at han har aftjent sin værnepligt i 2011, og at hele hans årgang er blevet genindkaldt. Endelig har ansøgeren oplyst, at han ikke kan tage ophold i Libanon, hvor hans mor har statsborgerskab. Ansøgeren har hertil oplyst, at han risikerer at blive slået ihjel i Libanon, idet han er kurder fra Syrien. Ansøgeren frygter, at hans børn bliver kidnappet i Libanon, og at han ikke kan finde et arbejde. De libanesiske myndigheder vil heller ikke yde hjælp til ansøgerens barn, der er handicappet. Flygtningenævnet finder at kunne lægge ansøgerens forklaring om asylmotiv i relation til Syrien til grund. Flygtningenævnet kan derfor tilslutte sig Udlændingestyrelsens vurdering af, at ansøgeren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet bemærker for så vidt angår muligheden for at opnå opholdstilladelse i Libanon, at det fremgår af Udenrigsministeriets notat af 2. januar 2018, at et barn af en libanesisk mor vil være berettiget til opholdstilladelse i Libanon. Dette gælder selvom moderen er afgået ved døden eller ikke opholder sig i Libanon. Det fremgår endvidere, at en ansøgning om en sådan opholdstilladelse kræver, at ansøgeren er fysisk til stede i Libanon. Det fremgår videre af notatet, at der til brug for en ansøgning om opholdstilladelse kræves et gyldigt pas. Det fremgår af sagens akter, at den mandlige ansøger aldrig har fået udstedt et pas, og at han alene har et gyldigt ID-kort. Det fremgår af Udenrigsministeriets notat af 18. maj 2017, at en syrisk statsborger, der er barn af en libanesisk mor og som aldrig har haft et pas, kan bruge sit syriske ID-kort til at søge om opholdstilladelse i Libanon. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren ikke har haft konflikter med de libanesiske myndigheder. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring om sine angivelige konflikter med familien i Libanon til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgerens forklaring herom fremstår udbyggende, divergerende og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren ikke har oplyst om den angivelige konflikt med hans familie i Libanon til partshøringen [i sommeren] 2016, og at han først fortalte herom i partshøringen [i sommeren] 2017. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om konflikten for Flygtningenævnet, herunder at hans morbrødre er farlige, idet de er shiamuslimer, og han er sunnimuslim, at de vil dræbe ansøgeren, og at morbrødrene tilhører Hizbollah militsen i Libanon, og at de samarbejder med det syriske regime, hvilket ansøgeren ikke tidligere har forklaret. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgerens forklaring om, at hans mormor og morfar i Libanon er døde i 2014, hvilket han fik at vide i 2014, ikke fremstår sandsynlig henset til, at ansøgeren i partshøringen [i sommeren] 2017 har oplyst, at hans mormor og morfar fortsat var i Libanon, og at ansøgerens ægtefælle for Flygtningenævnet har forklaret, at hendes mands mormor og morfar i Libanon stadig lever. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring om, at de libanesiske myndigheder angiveligt ikke kan anerkende ansøgerens moders ægteskab med hans far og angiveligt ikke kan anerkende, at ansøgeren er deres søn, til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, ansøgerens forklaring herom er udbyggende, idet ansøgeren ikke tidligere har forklaret herom, og fremstår usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren taler flydende arabisk, hvilket er et af de officielle sprog i Libanon, og at ansøgeren tilhører en af de største religiøse grupper i Libanon, og at ansøgeren har et familiemæssigt netværk i Libanon, da ansøgeren har oplyst, at hans mors familie bor i Libanon, og da ansøgerens ægtefælle for Flygtningenævnet har oplyst, at ansøgerens mormor og morfar stadig lever. Flertallet af Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at Libanon, hvor ansøgerens mor er statsborger, kan tjene som ansøgerens første asylland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4. Flertallet af Flygtningenævnet finder, at det heller ikke kan føre til en ændret vurdering, at ansøgeren har forklaret, at han ikke vil kunne finde arbejde i Libanon, og at ansøgeren har forklaret, at han ikke mener, at de libanesiske myndigheder vil yde hjælp til hans ægtefælles søn, [M], der er handicappet. Flertallet af Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren må antages at kunne opnå tilstrækkelige sociale og økonomiske forhold i Libanon. Flertallet af Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på ansøgerens forklaring for Flygtningenævnet om, at hans ægtefælles søn, [M],, ikke har modtaget behandlinger og på ansøgerens ægtefælles forklaring for Flygtningenævnet om, at hendes søn [M], ikke har haft behov for anden behandling end høreapparater, som han ikke bruger mere, og fysioterapi. Flertallet af Flygtningenævnet bemærker endelig, at der ikke på baggrund af de foreliggende baggrundsoplysninger er holdepunkter for at antage, at syriske statsborgere med en libanesisk mor, og som opnår opholdstilladelse i Libanon, risikerer refoulement til Syrien. Der henvises herunder til rapporten United Nations International Covenant on Civil and Political Rights af 9. maj 2018. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2019/9/TBP
