Nævnet stadfæstede i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien og hendes to voksne døtre. Indrejst i 2015. Moren og en af døtrene indrejste i efteråret 2015 efter at være blevet meddelt opholdstilladelse på andet grundlag og søgte asyl i 2016, mens den anden af døtrene indrejste og søgte asyl i slutningen af 2015. Sagerne blev sambehandlet i Flygtningenævnet, der stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelser i alle tre sager med i alt væsentligt enslydende begrundelser. Flygtningenævnet udtalte (i morens sag): Klageren er etnisk kurder og muslim af trosretning fra Al-Hasakah, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren den […]2017 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Som asylmotiv henviste klageren til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive slået ihjel på grund af krigen, og at enten hende selv og hendes børn vil blive tvangsrekrutteret til YPG.. Til støtte herfor har klageren henvist til, at YPG har opsøgt hendes bopæl tre-fire gange for at få en fra familien til at bidrage til dem. Hun fik at vide, at hvis hun ikke ydede bidrag til YPG, ville hun blive anset for at være en forræder. Klageren blev endvidere nødt til at tage sine børn ud af skolen, fordi de blev udsat for propaganda. Klageren har ved brev af […]2018 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Klageren har til støtte for sin klage henvist til, at der er farligt, usikkert og ingen fred i Syrien, og at man som kvinde ikke er stand til at beskytte sig selv. Det er tillige anført, at væbnede grupper opererer i området, hvorfor der er risiko for at blive skudt, kidnappet eller udsat for overgreb. Endvidere har klageren henvist til, at hun er velintegreret i det danske samfund, idet hun arbejder 25 timer om ugen, og at hendes ægtefælle og børn er bosat i Danmark. Flygtningenævnet kan tiltræde Udlændingestyrelsens vurdering af, at klageren ikke opfylder betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at klageren til Udlændingestyrelsen har oplyst ikke at have nogen konflikter i Syrien, og at klageren har oplyst, at hverken hende eller hendes børn har været udsat for direkte trusler, heller ikke fra YPG. Heller ikke klagerens frygt for, at hun vil blive tvangsrekrutteret kan føre til en ændret vurdering heraf, idet det af det for Flygtningenævnet foreliggende baggrundsmateriale fremgår, at hvervning til YPG som udgangspunkt sker frivilligt, og at tvangsrekruttering af kvinder ikke ser ud til at forekomme i noget betydeligt omfang. Flygtningenævnet finder endvidere, at det anførte om klagerens tilknytning til Danmark ikke er relevant for vurderingen af, hvorvidt klageren skal meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Dette kan således heller ikke føre til en ændret vurdering. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse. Syri 2019/32/MNR
