Nævnet stadfæstede i maj 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: Klageren er etnisk kurder og muslim fra Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark den […]2014, og at han den […]2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af de generelle forhold i Syrien. Dansk Flygtningehjælp har på vegne af klageren den […]2017 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om, at klageren som følge af sine individuelle konflikter med de syriske myndigheder meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har i den forbindelse henvist til, at han er kommet i et asylbegrundende modsætningsforhold til de syriske myndigheder på grund af sine politiske aktiviteter og nødhjælpsarbejde. Han frygter tillige myndighederne, fordi han ikke har aftjent værnepligt og er udrejst illegalt fra et oprørskontrolleret område. Klageren har oplyst, at han siden 2004 har været medlem af KDP-S. Fra 2004 til sin udrejse i marts 2013 var klageren områdemedlem af partiet i […]området i Damaskus. Han var med i en gruppe, der havde til formål at indsamle medicin og uddele nødhjælp til lokalbefolkningen under kampene i området i foråret 2013. I [foråret] 2013 fik de syriske myndigheder kendskab til klagerens nødhjælpsaktiviteter, efter at to personer, som samarbejdede med klagerens gruppe, var blevet anholdt. Myndighederne opsøgte og ransagede klagerens bopæl, mens han var på arbejde. Klagerens ægtefælle, der var hjemme i forbindelse med ransagningen, ringede til klageren og fortalte, at myndighedspersonerne havde spurgt efter ham. Klageren turde ikke tage hjem og tog ophold hos sin bror, der ligeledes var medlem af KDP-S, og som boede i et kurdisk kontrolleret område. Klageren opholdt sig hos broren i 10-15 dage, mens han planlagde sin udrejse. De syriske myndigheder opsøgte flere gange klagerens ægtefælle, far og svigerforældre på deres bopæle for at spørge efter klageren. Under klagerens ophold hos broren blev broren taget med og tilbageholdt af nogle personer med tilknytning til PKK. De pågældende spurgte broren ind til klagerens aktiviteter. I slutningen af [foråret] 2013 udrejste klageren illegalt af Syrien til Tyrkiet. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet forklaringen på flere centrale punkter forekommer divergerende, udbyggende, afglidende og utroværdig. Flygtningenævnet har navnlig lagt vægt på, at klageren til oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at grunden til, at han var eftersøgt af myndighederne var, at han var medlem af PDK-S. Til partshøringen den […] 2015 forklarede klageren imidlertid, at han ikke troede, at myndighederne opsøgte ham på grund af hans medlemskab af PDK-S, idet han havde været medlem længe, og at han formodede, at myndighederne ville have opsøgt ham før, hvis det var tilfældet. Til Dansk Flygtningehjælp har klageren forklaret, at han i løbet af sit medlemskab af PDK-S var blevet afhørt af de syriske myndigheder adskillige gange, men da det var inden borgerkrigen, anså han det ikke for alvorligt, men snarere som en procedure. Til sin advokat forklarede klageren, at han ikke tidligere havde haft problemer med myndighederne på grund af sit politiske engagement i PDK-S. På mødet i Flygtningenævnet har klageren imidlertid forklaret, at han i 2007 – 2008 var fængslet i seks måneder på grund af sine politiske aktiviteter. Han var anklaget for sabotage, og han blev anset som en trussel mod den syriske stat. Han kom ikke for retten, men han var under efterforskning, mens han var fængslet. Klageren har om sin position i partiet til partshøringen forklaret, at han havde været medlem af PDK-S siden 2004. Han var en af fem personer under en distriktsleder, hvoraf der i Damaskus var syv i alt. Han var leder for en gruppe på fem personer. Til Dansk Flygtningehjælp har klageren imidlertid forklaret, at han sammen med syv andre områdeledere arbejdede sammen med distriktslederen og to andre centralledere. Han forklarede endvidere, at han 15 dage efter sin indmeldelse i partiet avancerede til områdemedlem med ansvar for […]området i Damaskus, og at han havde ansvaret for sin egen celle, der bestod af omkring 60 personer. Klagerens forklaring om, at han ikke fik mulighed for at forklare nærmere om sin tilknytning til partiet til Udlændingestyrelsen, og at han i øvrigt nedtonede dette for at få asylsagen afgjort hurtigere, kan ikke føre til en anden vurdering, hvorved bemærkes, at klageren i forbindelse med oplysnings- og motivsamtalen og partshøringen blev gjort bekendt med sin pligt til at oplyse sin sag og meddele de oplysninger, der er nødvendige for bedømmelsen af asylansøgningen. For så vidt angår klagerens asylmotiv vedrørende myndighedernes kendskab til hans koordinerende arbejde i nødhjælpsgruppen, som han blev udvalgt til af partiet, har Flygtningenævnet lagt vægt på, at klageren på mødet i Flygtningenævnet har svaret påfaldende afglidende på spørgsmål om gruppens virke, operationsmåde og beredskab, herunder hvilken medicin nødhjælpspakkerne indeholdt. Nævnet bemærker herved, at klageren efter sin forklaring havde den ledende og koordinerende rolle i nødhjælpsgruppen, og dermed må forventes at have viden om disse forhold. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at klageren til Dansk Flygtningehjælp har forklaret, at myndighederne ikke fandt medicin eller andet på bopælen i forbindelse med ransagningen, da klageren aldrig ville gemme sådanne ting på sin egen bopæl, hvorimod han på mødet i Flygtningenævnet forklarede, at han havde gemt en nødhjælpspakke i et rør i kaminen, hvilket ikke blev fundet. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at klageren til partshøringen har forklaret, at det kun var ham, der blev opdaget af myndighederne, mens han til Dansk Flygtningehjælp forklarede, at hans distriktsleder havde fortalt ham, at to personer, der ikke var medlem af gruppen, men havde hjulpet med at skjule medicin og finde lokaler, var blevet anholdt, ligesom klageren under nævnsmødet forklarede, at de to unge mænd blev anholdt på samme tid, som han blev forsøgt anholdt af myndighederne. Flygtningenævnet finder ikke, at klageren har givet en troværdig forklaring på disse divergenser. Flygtningenævnet har endeligt lagt vægt på, at det ikke forekommer troværdigt, at de talrige politifolk og folk fra efterretningstjenesten, der hårdhændet ransagede klagerens bopæl og spurgte efter ham, ikke havde kendskab til – eller via klagerens ægtefælle fik kendskab til – hvor klageren arbejdede og dermed, hvor de kunne pågribe ham. Nævnet bemærker herved, at klageren efter sin egen forklaring var i myndighedernes søgelys. Det forhold, at klageren er udrejst illegalt af Syrien, kan ikke i sig selv begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. jf. de seneste baggrundsoplysninger. Flygtningenævnet tilsidesætter således klagerens forklaring om, at han ved udrejsen af Syrien havde et modsætningsforhold til de syriske myndigheder som følge af medlemskab af PDK-S og aktiviteter for en nødhjælpsgruppe under partiet. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse. Syri 2019/30/MNR
