Nævnet stadfæstede i april 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk moor og muslim fra Ampara, Sri Lanka. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Sri Lanka frygter, at myndighederne vil anholde og fængsle ham, idet myndighederne mistænker ham for at have hjulpet medlemmer af De Tamilske Tigre (LTTE) og andre eftersøgte personer med anskaffelse af flybilletter og rejsedokumenter. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han efter at have arbejdet for et stort flyselskab, hvor han solgte flybilletter, startede sit eget rejseselskab i foråret 2015. [I foråret] 2016 opsøgte politiet selskabets kontor i [byen X], og politiet konfiskerede i den forbindelse firmaets computere og adskillige dokumenter. Politiet tog endvidere ansøgerens assistent, [A], med på politistationen. Ansøgeren var ikke til stede på kontoret, idet han var i Colombo for at dokumentere firmaets økonomi. Samme dag opsøgte politiet ansøgerens forældres bopæl, hvor de oplyste, at de var fra Terror Investigation Department (T.I.D.) og gerne ville tale med ansøgeren. Ansøgerens forældre fortalte, at de ikke var bekendt med ansøgerens opholdssted, hvorefter politiet anmodede ansøgerens forældre om, at de skulle henvise ansøgeren til at henvende sig til politiet. [I foråret] 2016 blev en af ansøgerens ansatte, [B], slået ihjel. Ansøgeren kender ikke til detaljerne om drabet, herunder hvem der slog [B] ihjel. Omkring tre til fire uger senere, i [foråret] 2016, blev ansøgerens forældre igen opsøgt af politiet, som forklarede, at ansøgeren var mistænkt for at have forbindelser til LTTE og andre kriminelle grupper, og at politiet som følge heraf ønskede at tale med ansøgeren. Ansøgerens far kontaktede efterfølgende sin ven [C], som arbejdede hos politiet, for at få yderligere oplysninger omkring sagen. [C] vidste ikke noget om den konkrete sag, men han oplyste, at hvis T.I.D. behandlede sagen, var det alvorligt. Ansøgeren kontaktede efterfølgende en agent og udrejste af Sri Lanka [i sommeren] 2016. Efter ansøgerens udrejse er hans forældre blevet opsøgt to til tre gange af politiet, og politiet har afleveret en skriftlig indkaldelse til afhøring. Ansøgeren har fremlagt tilsigelser fra henholdsvis 2016 og 2017. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han af myndighederne mistænkes for at bistå LTTE eller andre lignende grupper med at erhverve flybilletter og andre rejsedokumenter. På grundlag af ansøgerens forklaring kan nævnet lægge til grund, at ansøgeren genne flere år havde arbejdet i rejsebranchen, og at han i 2015 startede eget rejsebureau i hjembyen. Virksomheden solgte billetter og pakkerejser, og bistod kunder i forbindelse med pas og visumansøgninger. Ansøgerens forklaring om myndighedernes ransagning af rejsebureauet [i foråret] 2016, tilbageholdelsen af morbroren og myndighedernes efterfølgende henvendelser på ansøgeres forældres bopæl beror i det hele på oplysninger som ansøgeren har modtaget fra sine forældre og en nabo. Uanset at der tages hensyn hertil, fremstår ansøgerens forklaring usammenhængende og divergerende, her under særligt i forhold til, hvilke oplysninger myndighederne gav forældrene, da myndighederne opsøgte bopælen [i foråret] 2015 og igen 2-3 uger senere. I asylansøgningsskemaet har ansøgeren oplyst, at der den [i foråret] 2016 kom fire personer fra T.I.D., der ønskede at tale med ansøgeren, men at ansøgerens forældre ikke fik at vide, hvorfor T.I.D. eftersøgte ansøgeren. Det samme var tilfældet, da T.I.D. igen henvendte sig på bopælen 2- 3 uger senere. Under oplysnings og motivsamtalen, der fandt sted [i sommeren] 2016 har ansøgeren forklaret, at han stadig ikke havde fået oplysninger om, hvorfor T.I.D. eftersøgte ham, men at det måske handler om, at han har solgt flybilletter til forkerte personer fra en oprørsbevægelse, idet morbroren havde haft kontakt til LTTE. Under asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at T.I.D. allerede [i foråret] 2016 oplyste, at de søgte efter ansøgeren, fordi han havde kontakt med bestemte grupper. Da T.I.D. igen henvendte sig 2-3 uger senere fik ansøgerens forælde det samme svar på, hvorfor ansøgeren var eftersøgt. Ansøgeren har under asylsamtalen, der fandt sted [i sommeren] 2017 fremlagt tilsigelse dateret [i starten af] 2017. Tilsigelsen støtter efter nævnets opfattelse ikke ansøgerens forklaring om, at han er efterstræbt på grund af bistand til oprørsgrupper, idet tilsigelsen vedrører en tilsigelse til den lokale politistation i anledning af en anmeldes om ”bedrageri i forbindelse med pas”, indgivet af en navngiven privatperson. Under nævnsmødet har ansøgeren, uanset at det var understreget overfor ansøgere, at det var vigtigt, at han forklarede om det passerede i kronologisk orden, forklaret, at T.I.D., da de første gang henvendte sig hos ansøgerens forældre [i foråret] 2016 oplyste, at ansøgeren havde forbindelse til LTTE og andre grupper. Senere under nævnsmødet ændrede ansøgeren sin forklaring og forklarede, at det eneste T.I.D. sagde, var at han skulle møde op hos T.I.D. Nævnet finder, at det afsvækker ansøgerens forklaring om, at han efter [den pågældende dag] holdt sig skjult i Colombo af frygt for T.I.D., at ansøgeren den [i foråret] 2016 valgte at indgå ægteskab og lade dette registrere. Flygtningenævnet lægger på grundlag af ansøgerens forklaring til grund, at ansøgeren ved udrejsen, der foregik med fly fra lufthavnen i Colombo, anvendte et pas i ansøgerens eget navn. Nævnet finder at dette på afgørende vis afsvækker ansøgerens forklaring om, at han var af den opfattelse, at han var eftersøgt af T.I.D. for samarbejde med blandt andet LTTE. Det beror alene på ansøgerens formodning, at drabet på [B] har nogen relation til ansøgeren. Ansøgeren har under mødet med advokaten fremlagt en tilsigelse fra 2016, som ansøgeren har forklaret, at være kommet i besiddelse af efter samtalerne med Udlændingestyrelsen. Tilsigelsen er stort set identisk med tilsigelsen fra 2017, og bestyrker således ikke ansøgerens forklaring om asylmotivet. Nævnet finder ikke, at de foreliggende oplysninger om mulige visumansøgninger er tilstrækkeligt oplyst, og disse oplysninger er derfor ikke tillagt betydning. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet vil risikere overgreb omfattet af udlændingelovens § 7 stk. 1, eller forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Sril/2019/2/JEA
