Nævnet hjemviste i februar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk somali og sunnimuslim fra Baardheere, Gedo-regionen, Somalia. Klageren tilhører hovedklanen Tunni. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive dræbt af al-Shabaab, fordi han har nægtet at samarbejde med dem. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han på et tidspunkt blev opsøgt af tre mænd fra al-Shabaab. De stoppede ham på gaden i Baardheere og forsøgte at overtale klageren til at samarbejde med dem. Klageren nægtede dog. Den efterfølgende aften blev klageren opsøgt af fem mænd fra al-Shabaab på sin bopæl. De overfaldt klageren og gav ham bind for øjnene. De kørte klageren væk fra bopælen. Han blev kørt til et sted, hvor han blev smidt ud af bilen. Al-Shabaab pegede på klageren med deres våben og spurgte, hvorfor klageren ikke ville samarbejde med dem og føre hellig krig, når nu det var Guds vilje. De slog klageren, så han til sidst mistede bevidstheden. Næste morgen blev han fundet af nogle personer uden for byen, som bragte ham til hans mor. Fem dage efter overfaldet blev klageren opsøgt af al-Shabaab igen. Klagerens mor åbnede døren og fortalte, at klageren var sengeliggende som følge af de slag, som al-Shabaab havde tildelt ham. Al-Shabaab forlod bopælen. Klageren mor sørgede herefter for, at klageren blev overført til et andet hus den efterfølgende dag. Her gemte klageren sig frem til sin udrejse af Somalia. Klageren har desuden som asylmotiv henvist til, at han under sit ophold i Danmark er blevet så vestlig, at han vil være i risiko for overgreb. Udlændingestyrelsen meddelte 31. juli 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Udlændingestyrelsen nedlagde under nævnsmødet påstand om hjemvisning. Udlændingestyrelsens repræsentant gjorde til støtte herfor gældende, at Udlændingestyrelsen i lang tid har fulgt en ny praksis vedrørende den vurdering, der fremgår af afgørelsen af 23. november 2017 side 6 nederst, der er sålydende ”Vi bemærker afslutningsvis, at det forhold, at du har en ægtefælle, der har fået opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 8, stk. 3, den 24. februar 2014, som du har fået et barn med, ikke kan føre til en ændret vurdering. Dette forhold vil dog kunne indgå i en vurdering i forbindelse med en eventuel ansøgning om familiesammenføring på baggrund af ægteskabet”. Udlændingestyrelsen skal således ved en fornyet behandling af sagen vurdere dette i lyset af EMRK artikel 8. Advokaten protesterede imod en hjemvisning, såfremt Udlændingestyrelsen ikke kan garantere, at en fornyet behandling af sagen vil føre til en forlængelse af klagerens opholdstilladelse. Advokaten anførte til støtte herfor, at lovændringen (lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love), der træder i kraft den 1. marts 2019, vil føre til, at § 26-hensyn ikke længere skal indgå i en afgørelse om nægtelse af forlængelse eller inddragelse af opholdstilladelse og bemærkede i den forbindelse, at en hjemvisning vil medføre, at der træffes en ny afgørelse. Flygtningenævnet besluttede efter det af Udlændingestyrelsens anførte om den skete praksisændring at hjemvise sagen til fornyet førsteinstansbehandling i Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen foretager en fornyet behandling af klagerens personlige forhold, herunder klagerens tilknytning til sin herboende ægtefælle og søn. Det af advokaten anførte kan ikke føre til et andet resultat.” Soma/2019/81/JHB
