Nævnet stadfæstede i februar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af for-længelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren tilhører Gaadsan-klanen og er muslim af trosretning. Klageren kommer fra [landsby] i Bakool-regionen, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at blive slået ihjel af sin tidligere ægtefælle og hans familie, idet hun har giftet sig på ny imod sin tidligere ægtefælles vilje. Til støtte for sit asylmotiv har klageren oplyst, at hun blev skilt fra sin mand i 2012, og at hun giftede sig på ny i 2013. Kort tid herefter hørte klageren igennem sin mor, at hendes tidligere ægtefælle ville dræbe hende. Klageren blev herefter opsøgt af sin tidligere ægtefælles mor og søster, der sagde, at de ville overtage ansva-ret for klagerens børn. Klageren blev overfaldet af sin tidligere ægtefælle og fem af hans venner. Den ene var muligvis den tidligere ægtefælles fætter. Hun blev slået og sparket, således at hun aborterede. Klageren udrejste som følge heraf fra Somalia. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om overfaldet af hende til grund. Nævnet lægger herved navnlig vægt på, at klageren har forklaret divergerende om, hvem der deltog i overfaldet. Flygtningenævnet finder ikke, at klageren har sandsynliggjort, at hun er en enlig kvinde, således som hun har forklaret over for nævnet. Nævnet lægger herved navnlig vægt på, at klagerens individuelle asylmotiv er blevet tilsidesat, at klageren har afgivet en meget usikker forklaring for nævnet om sine familieforhold, herunder datterens opholdssted, og at den situation og de handlinger, klageren har forklaret om, ikke forekommer særlig sandsynlige. Endvidere er forklaringen om finansieringen af udrejsen divergerende, ligesom forklaringen om udrejsen fremstår mindre sandsynlig. Flygtningenævnet finder således ikke, at klageren risikerer overgreb fra den tidligere ægtefælle og hans familie. Nævnet finder heller ikke, at klageren må anses som enlig kvinde. Klageren risikerer således ikke overgreb med henvisning hertil. De generelle forhold i klagerens hjemområde er ikke af en sådan karakter, at klageren risikerer overgreb alene ved sin blotte tilstedeværelse i området. Det vil således ikke være i strid med den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 3 at henvise klageren til på ny at tage ophold i hjemområdet. Klageren har således ikke krav på at få forlænget sin opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlæn-dingestyrelsens afgørelse.” soma/2019/70/CHPE
