Nævnet omgjorde i februar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia, således at hun fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 2. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er sunnimuslim af religiøs overbevisning fra [by] i regionen [navn på region], Somalia. Hun tilhører klanen [klannavn]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at hendes bror vil blive hvervet eller slået ihjel af al-Shabaab. Klageren har til støtte herfor i det store hele henvist til sin brors asylmotiv. Klageren har som asylmotiv endvidere henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia ligeledes frygter for sin egen sikkerhed. Hun har til støtte herfor oplyst, at hendes tidligere klassekammerat og nabo er blevet bortført, voldtaget og udsat for vold af al-Shabaab, og at hun har fået tilsendt billeder heraf via Facebook. Udlændingestyrelsen meddelte [i starten af] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. I Udlændingestyrelsens tilladelsesresolution af [starten af] 2014 er det anført, at Udlændingestyrelsen lagde klagerens mors forklaring om sine konflikter i hjemlandet til grund, og at man ved vurderingen lagde vægt på, at klageren kommer fra det sydlige Somalia. Udlændingestyrelsen kunne på den baggrund ikke afvise, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia ville befinde sig i en reel risiko for at blive udsat for forhold, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det fremgår af tilladelsesresolution af [starten af] 2014 for klagerens mor, [A], at hun meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, idet hendes forklaring om sin konflikt med al-Shabaab blev lagt til grund. Moderens konflikt med al-Shabaab drejede sig om, at klagerens bror, [B]’s, koranlærer, bortførte ham til en al-Shabaab træningslejr i 3 dage, at klagerens mor og far herefter holdt sønnen væk fra koranskolen og blev truet i den anledning, hvorefter de udrejste af Somalia. Flygtningenævnet har, som Udlændingestyrelsen, kunnet lægge moderens forklaring til grund. Klagerens mor og bror har forklaret, at den lokale leder af al-Shabaab, [C], er et familiemedlem, der kom i familiens hjem og var til stede i træningslejren under broderens ophold der, ligesom en række andre familiemedlemmer er medlem af al-Shabaab. Flygtningenævnet har ligeledes kunnet lægge disse forklaringer til grund og har truffet afgørelse om, at klagerens bror, [B], og mor, [A], fortsat har en konflikt med al-Shabaab, idet de må anses for profilerede i forhold til al-Shabaab, der fortsat kontrollerer klagers hjemområde, og at klagerens bror og mor ikke kan henvises til at tage ophold et andet sted i Somalia. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at klageren som ung, enlig kvinde, uden mandligt netværk ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsen afgørelse af 15. november 2017, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Soma/2019/47/TLNJ
