Nævnet omgjorde i februar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia, således at hun fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er muslim af religiøs overbevisning fra [by] i regionen [navn på region], Somalia. Hun tilhører hovedklanen [klannavn], underklanen [klannavn], subklanen [klannavn] og subsubklanen [klannavn]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at hendes familie bliver angrebet af al-Shabaab. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes søn [A], i august 2013 blev bortført og tilbageholdt i tre dage i en al-Shabaab-træningslejr, hvor han blandt andet blev pålagt våbentræning. Da klageren efterfølgende udtog sin søn fra koranskolen, hvorfra han var blevet bortført, medførte det protester fra byens beboer samt telefoniske trusler. Omkring syv dage efter sønnens tilbagevenden udrejste klageren af Somalia med sin familie. Udlændingestyrelsen meddelte [i starten af] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. I Udlændingestyrelsens tilladelsesresolution af [starten af] 2014 er det anført, at Udlændingestyrelsen lagde klagerens forklaring om sine konflikter i hjemlandet til grund, og at man ved vurderingen lagde vægt på, at klageren kommer fra det sydlige Somalia. Udlændingestyrelsen kunne på den baggrund ikke afvise, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia ville befinde sig i en reel risiko for at blive udsat for forhold, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det fremgår af tilladelsesresolution af [starten af] 2014 for klageren, at hun meddeltes opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, idet hendes forklaring om sin konflikt med al-Shabaab blev lagt til grund. Klagerens konflikt drejede sig om, at klagerens søn, [A]’s, koranlærer bortførte ham til en al-Shabaab træningslejr i 3 dage, at klageren og hendes mand derefter holdt sønnen væk fra koranskolen og i den anledning blev truet, hvorefter de udrejste af Somalia. Flygtningenævnet kan, ligesom Udlændingestyrelsen, lægge klagerens forklaring til grund. Klageren har forklaret, at lederen af al-Shabaab i lokalområdet, [B], er et familiemedlem, der kom i familiens hjem, ligesom flere andre familiemedlemmer er medlem af al-Shabaab. Flygtningenævnet kan ligeledes lægge denne del af forklaringen til grund. Efter nævnets baggrundsoplysninger kontrollerer al-Shabaab fortsat klagerens lokalområde. Flygtningenævnet finder derfor, at klageren fortsat vil være profileret i forhold til al-Shabaab og ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder ikke, at klageren kan henvises til at tage ophold i en anden del af Somalia, da klageren som følge af sin konflikt og sin familiemæssige tilknytning til al-Shabaab medlemmer må anses at være profileret i forhold til al-Shabaab. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsen afgørelse af 15. november 2017, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Soma/2019/46/TLNJ
