Nævnet omgjorde i januar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013.
Flygtningenævnet udtalte:
Klageren er somalisk statsborger af klanen Asraf og muslim af trosretning. Klageren er fra landsbyen [A] i Hiraan-regionen. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af medlemmer af Hawadle-klanen som følge af en jordkonflikt. Klageren har til støtte for dette asylmotiv oplyst, at hans far og bror blev dræbt af medlemmer af Hawadle-klanen i slutningen af 2004, da faren og broren gennede dyr, der tilhørte Hawadle-klanen, ud af klagerens families landbrug. En til to uger efter broren og farens død, dræbte klagerens onkel og fætter to personer fra Hawadle-klanen. Klagerens onkel og fætter blev herefter dræbt. Nogle ældre klanmedlemmer fortalte herefter klageren, at han som konsekvens af drabene på de to personer fra Hawadle-klanen var efterstræbt af Hawadle-klanen. Klagerens families hus blev brændt ned syv til ti dage efter, at klageren havde fået dette at vide. Klageren udrejste af Somalia 20 dage efter, fætteren og onklen var blevet dræbt. Klagerens mor blev, da hun i foråret 2014 vendte tilbage til [A], dræbt af medlemmer af Hawadle-klanen. De personer, der dræbte moren, spurgte efter klageren, inden de slog hende ihjel. Klageren har desuden som asylmotiv henvist til, at han også frygter at blive enten hvervet eller dræbt af al-Shabaab, idet al-Shabaab anser personer, der vender tilbage fra Europa som værende spioner. Klageren har endeligt som asylmotiv henvist til, at hans datter vil være i risiko for tvangsomskæring, såfremt klageren vender tilbage til Somalia. Klageren har til støtte for dette asylmotiv oplyst, at hans datter er 11 år, og at hun ikke er omskåret. Selvom datteren opholder sig i [et europæiske land] med sin mor, er det reelt klageren, der har ansvaret for datteren, idet klagerens ægtefælle er indlagt på et psykiatrisk hospital i Norge. Klageren vil derfor være nødsaget til at tage datteren med sig til Somalia, såfremt han får inddraget sin opholdstilladelse, da han ikke vil kunne passe sin datter fra Somalia. Hvis klageren tager datteren med sig til Somalia, vil hun blive omskåret, da han ikke vil have mulighed for at modsætte sig omskæringen. Klagerens oprindelige asylmotiv har ikke været drøftet under nævnsmødet. Nævnet kan med den begrundelse, der fremgår af Flygtningenævnets afgørelse af 10. marts 2015 tilsidesætte det oprindelige asylmotiv, hvorfor han ikke har sandsynliggjort, at han er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren skal vurderes i forhold til [A]. Efter baggrundsoplysningerne kan det ikke udelukkes at al-Shabaab har kontrollen over denne region. Klageren var imidlertid udrejst fra [A], før al-Shabaab kom til, og har i øvrigt forklaret, at han ikke har haft konflikter med al-Shabaab. Idet det ifølge baggrundsoplysningerne fremgår, at al-Shabaab har ændret taktik og således primært går efter profillerede mål, samt da det kan lægges til grund, at klageren er uprofilleret, er situationen ændret så ikke enhver ved sin blotte tilstedeværelse er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren findes derfor ikke længere omfattet heraf. Nævnet lægger til grund, på baggrund af den fremlagte epikrise, at klageren er Hiv-positiv og modtager behandling herfor. Som følge af baggrundsoplysningerne, herunder Landinfos temanotat af 2014. Temanotet Somalia: Behandlingsmuligheter og medikamenter, lægger nævnet til grund, at det er tvivlsomt, om klageren kan få den fornødne behandling i Somalia og særligt i klagerens hjemområde, hvorfor nævnet finder det særligt belastende at tilbagesende klageren, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, nr. 2. Flygtningenævnet ophæver derfor Udlændingestyrelsen afgørelse af […] 2017. Soma/2019/4/JHB
