Nævnet meddelte i januar 2019 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2012. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk [etnicitet] og muslim af religiøs overbevisning fra [by og region], Somalia. Han tilhører klanen [klannavn]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i 2004, da han boede i Mogadishu, blev opsøgt af nogle personer med tilknytning til regeringen, som anmodede klageren om at udføre arbejde for dem, idet han tidligere havde arbejdet for regeringen. Frem til 2008 indsamlede klageren således blandt andet informationer om forskellige militsers aktiviteter i Mogadishu, herunder al-Shabaabs aktiviteter. I 2009 blev klageren opsøgt af en general, som oplyste, at al-Shabaab havde noteret sig klagerens navn og ønskede at slå ham ihjel på grund af klagerens samarbejde med regeringen. Omkring to dage senere blev klagerens families bopæl opsøgt af medlemmer fra al-Shabaab, der slog klagerens bror ihjel. I den efterfølgende periode blev både klagerens familie og svigerfamilies bopæl opsøgt flere gange, hvorfor klageren opholdt sig på andre forskellige bopæle frem til sin udrejse i 2012. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2013 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det fremgår af Udlændingestyrelsens tilladelsesresolution [af efteråret] 2013, at Udlændingestyrelsen efter en samlet og konkret vurdering har fundet, at det ikke kunne afvises, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia ville være i risiko for overgreb af al-Shabaab. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer finder efter en samlet vurdering af klagerens forklaring om sit asylmotiv i forhold til al-Shabaab, at forklaringen kan lægges til grund. Flertallet henviser til, at klageren på en overbevisende måde har forklaret konsistent, sammenhængende og detaljeret om de forhold, der har ført til hans udrejse. Flertallet lægger således til grund, at klageren har arbejdet som koordinator for den somaliske efterretningstjeneste, og at han som led i dette arbejde har udført flere opgaver for regeringen med henblik på at indsamle oplysninger om de somaliske militser. Hans arbejde har herunder været rettet mod al-Shabaab, og klageren er som følge heraf, sammen med andre ansatte i efterretningstjenesten, blevet noteret på en liste af personer, som er efterstræbt af al-Shabaab. Flertallet lægger i øvrigt til grund, at klagerens bror er blevet dræbt af al-Shabaab i forbindelse med al-Shabaabs eftersøgning af klageren, der efterfølgende har måttet leve i skjul og har overnattet forskellige steder i et større område, forinden han udrejste. Flygtningenævnets flertal finder herefter, at klageren er profileret i forhold til al-Shabaab, og at forholdene ikke har ændret sig på en sådan måde, at han ikke fortsat vil være i risiko for forfølgelse fra al-Shabaab ved en tilbagevenden til Somalia. Nævnet har herved også taget i betragtning, at al-Shabaab vel ikke har kontrollen i [by], hvorfra klageren kommer, men at al-Shabaab er til stede i området, og at det må antages, at al-Shabaab vil kunne ramme klageren, hvis al-Shabaab ønsker det. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer finder derfor ikke, at betingelserne for inddragelse af klagerens opholdstilladelse er opfyldt. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at meddele klageren asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet ændrer herefter Udlændingestyrelsen afgørelse af [slutningen] 2017, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Soma/2019/33/TLNJ
