Nævnet omgjorde i maj 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk somalier og sunni-muslim fra [byen], Lower Juba, Somalia. Klageren tilhører hovedklanen [K1] og subklanerne, [K2], [K3] og [K4]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab, fordi han har haft en biograf, hvor han har vist amerikanske film. Klageren er som følge heraf blevet dømt til døden. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han tilbage i 2008 blev opsøgt af nogle islamister, fordi klageren havde en biograf, hvor han viste amerikanske film. Klageren fik en måned til at lukke biografen. Klageren lukkede ikke sin biograf, fordi det var den eneste mulighed for at have indtægt. Islamisterne satte herefter ild til klagerens biograf og bopæl, fordi han ikke lukkede sin biograf. Klageren blev endvidere dømt til døden. Herefter udrejste klageren af Somalia. Udlændingestyrelsen meddelte [i vinteren] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det fremgår af tilladelsesresolutionen fra [vinteren] 2014 blandt andet, at Udlændingestyrelsen lagde klagerens forklaring om hans konflikter i hjemlandet til grund. Uanset at klageren udrejste i 2008, og konflikt lå en årrække tilbage i tiden, vurderede Udlændingestyrelsen, at det ikke kunne afvises, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af menneskerettighedssituationen i klagerens område. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge klagerens forklaring om sin konflikt i hjemlandet til grund, hvorefter han flygtede, da nogle af byens sheiker, der tilhørte de Islamiske Domstole, nu al-Shabaab, brændte hans biograf ned og mundtligt dømte ham til døden ved stening, fordi han viste amerikanske film og ikke havde lukket sin biograf ned trods forudgående advarsel herom inden for en måned. Klageren var efter opfattelsen hos sheikerne fra De Islamiske Domstole vantro og kristen og ødelagde børnene. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret konsistent og troværdigt herom siden sin første samtale med Udlændingestyrelsen den 4. november 2013. Ansøgeren har for nævnet forklaret, at hans biograf havde kunder fra et betydeligt opland, og at den nærmeste biograf i Somalia lå i Kismayo, som er ca. 200 km fra [byen]. Når dette sammenholdes med, at ansøgeren i kraft af driften af biografen gennem 16 år var en kendt person i området, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til sit hjemområde i Somalia fortsat vil være i risiko for at blive genkendt og efterstræbt af al-Shabaab. Nævnet bemærker, at al-Shabaab ifølge de foreliggende baggrundsoplysninger om kontrollen i klagerens hjemområde i og omkring [byen] stadig er i stand til at operere i [byen], som er kontrolleret af AMISOM, og rette angreb mod profilerede personer. Flygtningenævnet finder på den baggrund og efter en samlet vurdering, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han i tilfælde af en tilbagevenden vil være i risiko for at blive udsat for asylbegrundende overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, idet betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1, ikke kan anses for opfyldt. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsen afgørelse af [vinteren] 2018 (fejlagtigt dateret […] 2017), således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” soma/2019/165/FAM
