Nævnet stadfæstede i januar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig stats-borger fra Somalia. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk somali og muslim fra Jacar i Geedo-regionen, Somalia. Klageren tilhører hovedklanen Madhiwaan, underklanen Musedhari og familieklanen Ahmed Ilse. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at han ikke har familie, ligesom han frygter sin tidligere ægtefælles familie, som er tilknyttet al-Shabaab. Klageren har endvidere oplyst, at han frygter selv at blive slået ihjel som blodhævn for sin brors drab på to mænd. Til støtte for sit asylmotiv har klageren oplyst, at han kom op at slås med en anden mand, som herefter skød klageren i benet. Som hævn skød klagerens bror den mand, som havde skudt klageren. Klageren frygtede nu, at den dræbtes familie eller klan ville hævne sig på ham og han blev derfor gemt væk hos en veninde, ligesom hans mor rådede ham til at flygte ud af Somalia. Senere fik klageren at vide, at broren havde dræbt endnu en mand. Derudover blev klageren gift med en kvinde, hvis familie var tilknyttet al-Shabaab. Kvindens familie havde afslået klagerens tilbud om ægteskab, da han havde henvendt sig til dem. Alligevel var klageren og kvinden blevet gift i skjul for kvindens familie. 2-4 måneder efter indgåelsen af ægteskabet begyndte kvinden at få smerter og hendes søskende fik mistanke om, at hun muligvis var gravid. Kvinden erkendte derfor overfor sine søskende, at hun var blevet gift med klageren. Klageren blev herefter fremstillet for retten hos al-Shabaab og idømt dødsstraf. Klageren blev herefter fængslet på en militærbase i Jacar, hvor han var tilbageholdt i flere måneder. En dag fik klageren at vide, at han skulle henrettes, hvorfor han flygtede og senere udrejste af Somalia. Klageren har senere fået at vide, at hans tidligere ægtefælle er død i Libyen. Udlændingestyrelsen meddelte [en dato i] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge klagerens forklaringer om sit oprindelige asylmotiv til grund, idet de på centrale punkter indeholder divergenser, som ikke findes at kunne forklares med den siden de påstående hændelser hengåede tid. Han har således blandt andet forklaret divergerende om, hvorvidt der skete yderligere med den anden familie efter, at klageren var blevet skudt i benet eller om klagerens bror med det samme hævnede sig ved at dræbe to personer. Klageren har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt han har boet sammen med sin ægtefælle eller ej og om, hvorvidt hans straks efter anholdelsen blev stillet for retten og idømt dødsstraf eller om der gik en periode efter tilbageholdelsen. I overensstemmelse med de foreliggende baggrundsoplysninger lægges det til grund, at al-Shabaab har kontrollen i klagerens hjem-område, men det lægges endvidere til grund, at deres måde at operere på har ændret sig, så angreb mod civilbefolkningen alene udføres målrettet mod profilerede personer. Under hensyn til det ovenfor anførte om klagerens troværdighed sammenholdt med, at de påståede konflikter fandt sted omkring 2013 finder Flygtningenævnet, at de forhold, der begrundede opholdstilladelsen, nu har ændret sig på en sådan måde, at klageren ikke længere risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, hvorfor betingelserne for inddragelse af opholdstilladelsen i udlændingelovens § 19 findes opfyldt. Efter en samlet vurdering af de § 26 nævnte hensyn, herunder blandt andet familiemæssige relationer og tilknytning til arbejdsmarkedet finder Flygtningenævnet ikke, at en inddragelse vil være særligt belastende for klageren, der er en ung mand uden helbredsmæssige problemer. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2019/15/JAH
