Nævnet stadfæstede i maj 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er muslim af religiøs overbevisning fra [by] i [navn på region]-regionen og tilhører hovedklanen [klannavn], subklan [klannavn]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab, idet de mener, hun er vantro. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun i alt tre gange er blevet opsøgt af al-Shabaab og to gange er blevet udsat for vold. Første gang al-Shabaab henvendte sig på klagerens families bopæl, ønskede de at hverve klagerens sønner, hvilket klagerens ægtefælle nægtede, hvorefter al-Shabaab slog ægtefællen og to af klagerens børn ihjel. Til en senere mindehøjtidelighed for klagerens ægtefælle og to børn blev klageren for anden gang opsøgt af al-Shabaab og i denne forbindelse udsat for vold, idet de kaldte hende vantro. Den tredje gang klageren blev opsøgt af al-Shabaab, brændte de alle hytter samt koranskolen i klagerens hjemområde og udsatte endnu engang klageren for vold. Klageren udrejste herefter af Somalia. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om asylmotivet ikke lægge forklaringen til grund, idet forklaringen på centrale punkter er divergerende og usammenhængende og dermed fremstår konstrueret til lejligheden. Nævnet henviser til, at klageren under oplysnings-og motivsamtalen [i starten af] 2014 har forklaret, at hun så sin mand og sine to sønner blive dræbt under et angreb fra al-Shabaab, mens hun under asylsamtalen har forklaret, at hun var ude med sin søn, [A], da al-Shabaab dræbte klagerens ægtefælle og deres to sønner. Senere under samtalen har klageren dog oplyst, at al-Shabaab, udover at dræbe ægtefællen, også dræbte en søn. Under nævnsmødet har klageren forklaret, at al-Shabaab dræbte ægtefællen, en søn og en datter, som klageren i øvrigt ammede. Der henvises endvidere til, at klageren under oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at hun i forbindelse med al-Shabaabs angreb blev taget med i en af al-Shabaabs biler, og at hun blev slået under kørslen. Under samtalen med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2017 har klageren forklaret, at hun blev trukket efter en bil, og hun har over for nævnet hertil udbyggende forklaret, at hun derved mistede hud og kød fra benet. Klageren har i øvrigt under asylsamtalen forklaret, at hun flygtede sammen med to mænd, mens hun i nævnsmødet har forklaret, at flugten foregik med en mand. Flygtningenævnet finder i øvrigt, at klageren på nævnets spørgsmål herom ikke på overbevisende måde har kunnet forklare, hvordan hun skaffede 5.000 amerikanske dollars til betaling for udrejsen. Klageren har således ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Somalia vil være i en individuel og konkret begrundet risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at hun risikerer overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Efter en samlet vurdering af de foreliggende baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet endvidere, at de generelle forhold i klagerens hjemområde er forbedret, siden klageren blev meddelt opholdstilladelse, således at betingelserne for at inddrage opholdstilladelsen efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt. Ved vurderingen heraf er det lagt til grund, at klagerens hjemområde er kontrolleret af al-Shabaab. Ophold i al-Shabaab kontrollerede områder er dog ikke tilstrækkelig til opnåelse af asyl for personer, der er uprofilerede uden individuelle konflikter med al-Shabaab. Der henvises til foreliggende baggrundsoplysninger om de generelle forhold for uprofilerede personer, herunder EASO Country of Origin Information Report, Somalia, Security Situation, fra december 2017. Flygtningenævnet har herudover lagt vægt på, at al-Shabaabs måde at operere på generelt har ændret sig fra at være vilkårlige angreb mod civilbefolkningen til at være målrettede angreb mod profilerede personer, ligesom det er indgået i vurderingen, at disse angreb ikke foretages i områder, hvor al-Shabaab de facto har kontrollen. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at en udsendelse af klageren til Somalia, herunder til klagerens hjemområde, ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Klageren er født [i starten af] 1949 og har haft lovligt ophold i Danmark siden [i foråret] 2014. Klageren er født og opvokset i [by] i [navn på region]-regionen og har boet der hele sit liv indtil udrejsen i 2013. Klageren har ikke bestået prøver i dansk, og hun har ikke haft beskæftigelse i Danmark. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at klagerens tre sønner og fire søskende fortsat bor i Somalia, idet nævnet henviser til klagerens forklaringer herom under samtalerne med Udlændingestyrelsen. Klageren kan således ikke anses for at være en enlig kvinde uden netværk i Somalia, idet Flygtningenævnet tilsidesætter klagerens forklaring overfor nævnet om, at hun ikke har nogen familie i Somalia. Der henvises til, at klageren under alle samtalerne med Udlændingestyrelsen har forklaret om sine familiemæssige relationer i Somalia, og at hun ikke på nogen overbevisende måde har oplyst baggrunden for, at hun nu forklarer, at hun nu ikke længere har familie i Somalia. Klageren har oplyst, at hendes helbred ikke er godt, idet hun har smerter i knæ, ryg, lænd og sine ben. Hun tager medicin. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af klagerens forhold, herunder oplysningerne om klagerens helbredsmæssige forhold, at en inddragelse af opholdstilladelsen ikke vil være særligt belastende for klageren, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2019/146/TLNJ
