Nævnet omgjorde i maj 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig fra Somalia, således at han fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er muslim af religiøs overbevisning fra landsbyen [landsbynavn] i [navn på region]-regionen og tilhører hovedklanen [klannavn], subklan [klannavn], subsubklan [klannavn]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive tvangsrekrutteret af al-Shabaab. Klageren har endvidere henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af medlemmer af klanen [klannavn]. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i [slutningen af] 2013, hvor han befandt sig ude foran sit hus sammen med fire kammerater, blev opsøgt af tre personer fra al-Shabaab, som henvendte sig og fortalte om deres organisation, idet de ønskede at værge ansøgeren og hans kammerater til at kæmpe i hellig krig. Klageren, der ikke ønskede at kæmpe for al-Shabaab, fortalte om episoden til sin far, som besluttede, at klageren var nødt til at udrejse af Somalia, hvilket han gjorde efter omkring 10 dage. Klageren har til støtte for sit asylmotiv videre oplyst, at han som tilhørende en minoritetsklan er i fare for at blive slået ihjel af klanen [klannavn], som generelt behandler folk fra klagerens klan meget dårligt og udsætter dem for chikane. Klageren har selv haft problemer med en dreng ved navn [A], som tilhører den pågældende klan, idet [A] en dag i skolen ville stjæle klagerens skoletavle og penge, og idet hans familie efterfølgende truede med at slå klageren ihjel. Begge klagerens forældre er endvidere blevet slået ihjel af medlemmer af [klannavn]. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det fremgår af Udlændingestyrelsens tilladelsesresolution af [sommeren] 2014, at man i det væsentlige har lagt klagerens forklaring om asylmotiv til grund, idet der er lagt vægt på, at han under asylsagen har forklaret sammenhængende og detaljeret. Endvidere har Udlændingestyrelsen lagt vægt på daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering ligesom Udlændingestyrelsen i det væsentlige lægge klagerens forklaring om asylmotivet til grund, idet klageren på en sammenhængende og detaljeret måde har kunnet forklare om de forhold, der førte til hans udrejse af Somalia i 2013, herunder at han blev forsøgt tvangsrekrutteret af al-Shabaab. Klageren kommer fra en mindre landsby, [landsbynavn], i [navn på region]-regionen, og det fremgår af de foreliggende baggrundsoplysninger, at klagerens hjemområde er kontrolleret af al-Shabaab og andre bevæbnede grupper, således at forholdene derfor er meget ustabile og urolige med blandet indflydelse og lovløshed fra flere aktører. Der henvises herom blandt andet til kontrolkort fra [slutningen af] 2018 udarbejdet af Political Geography Now. Herefter finder Flygtningenævnet, at betingelserne for inddragelse af klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, ikke er opfyldt, idet det er sandsynligt, at klageren, der er forsøgt rekrutteret af al-Shabaab, henset til de aktuelle særligt ustabile og uklare lokale forhold, vil komme i al- Shabaabs søgelys og blive efterstræbt ved en tilbagevenden til hjemområdet. Klageren risikerer således asylrelevante overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden. Flygtningenævnet finder som Udlændingestyrelsen, at det ikke kan lægges til grund, at klagerens påståede konflikt med en majoritetsklan udgør asylbegrundende forfølgelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder ikke, at der er grundlag for at anse klagerens konflikt for omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet ændrer herefter Udlændingestyrelsens afgørelse af 8. marts 2018, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Soma/2019/145/TLNJ
