Nævnet stadfæstede i maj 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte:”Klageren tilhører klanen shikal og er muslim fra Mogadishu i regionen Banadir, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2013 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 8, stk. 2, jf. § 7, stk. 2. Det fremgår af tilladelsesresolutionen af [vinteren] 2013, at klageren boede i Mogadishu sammen med sin mor og søskende. Moren forsørgede familien, siden klagerens far forsvandt i 2003. I 2006 udbrød kampe i byen, og i 2007 faldt en bombe på klagerens nabos hus, hvorfor klagerens familie valgte at udrejse fra Somalia til Etiopien medio 2007. Klageren og hans familie var under deres efterfølgende ophold i Etiopien særligt udsatte, og var i denne forbindelse udsat for fysiske og seksuelle overgreb. På denne baggrund og efter Udlændingestyrelsen daværende praksis for udsatte personer fra det sydlige og centrale Somalia vurderede Udlændingestyrelsen, at klageren og hans familie opfyldte betingelsen for at blive meddelt opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 8, stk. 2, jf. § 7, stk. 2. Klageren er født i Mogadishu og opvokset der til sin udrejse i 2007. Det fremgår af Flygtningenævnets baggrundsoplysninger, at AMISOM siden 2013 har haft kontrollen over Mogadishu. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at sikkerhedssituationen i Mogadishu nu har forbedret sig på en sådan måde, at enhver ikke, ved sin blotte tilstedeværelse, risikerer at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Selv om situationen i Mogadishu fortsat er alvorlig, skrøbelig og uforudsigelig, kan forbedringerne af sikkerheds- og menneskerettighedssituationen ikke anses for at være af helt midlertidig karakter. Klageren har ikke på det foreliggende grundlag sandsynliggjort, at han er særligt profileret i forhold til al-Shabaab. Klagerens mor har under samtalen med Udlændingestyrelsen i forbindelse med partshøringen forklaret, at hun udrejste af Somalia som følge af borgerkrigen. Klageren har på den baggrund ikke sandsynliggjort, at han har en individuel konflikt i Somalia. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at klageren ikke længere risikerer forfølgelse ved en tilbagevenden til Somalia. Betingelserne for at inddrage klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1 er derfor opfyldt. Klageren har opholdt sig i Danmark i 6 år 3 måneder sammen med sin mor og 3 søskende og senere sin far. Klageren har gennemført 9. klasse i folkeskolen i 2017 og har ikke siden gennemført en erhvervsrettet eller videregående uddannelse eller opnået tilknytning til arbejdsmarkedet. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at klageren ikke har opnået en selvstændig tilknytning til Danmark, og Flygtningenævnet finder på den baggrund, at det ikke kan antages at være særlig belastende at inddrage klagerens opholdstilladelse, hvorfor betingelserne for at inddrage opholdstilladelsen i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, jf. § 26, stk. 1 er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2019/127/TBP
