Nævnet stadfæstede i maj 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er somalisk statsborger, etnisk tumal osman og muslim af trosretning fra Saudi Arabien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at han vil blive slået ihjel af al-Shabaab, idet han har nægtet at samarbejde med dem. Klageren har til støtte herfor oplyst, at familien blev angrebet af al-Shabaab, mens de opholdt sig på deres bopæl. Al-Shabaab ville hverve klageren og hans bror, men klagerens far modsatte sig dette. Herefter slog al-Shabaab medlemmerne faren med en geværkolbe, sparkede ham, brækkede klagerens fingre og brændte brorens arm. Idet farens ven ankom til stedet blev der affyret skud, hvorefter al-Shabaab forlod bopælen. Herefter udrejste klageren af Somalia med sin far, bror og farens ven. Flygtningenævnet omgjorde Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse af [efteråret 2013], og meddelte [vinteren 2013] klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Flygtningenævnet lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i Somalia på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet lægger ligesom i nævnets afgørelse af [vinteren 2013] til grund, at klageren er født og opvokset i Saudi Arabien, og at han muligt kortvarigt har været tilbage i Somalia i 2009. Klageren har afgivet en konsistent forklaring om, at han i Somalia sammen med sin bror og far opholdt sig hos en person ved navn [person], hvor han blev kontaktet af al-Shabaab, der ønskede at hverve klageren og klagerens bror. Al-Shabaab udøvede vold mod klagerens far og bror og mod klageren i den forbindelse. Derefter flygtede klageren ud af Somalia. Flygtningenævnet lægger forklaringen til grund, men finder at klageren ikke har sandsynliggjort, at han er profileret i forhold til al-Shabaab, eller at episoden indebærer, at han ved en tilbagevenden til Somalia risikerer individuel og konkret forfølgelse af al-Shabaab. Det fremgår af baggrundsoplysningerne om situationen i Somalia, som er gengivet i Udlændingestyrelsens afgørelse, at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold i landet, og at denne forbedring ikke kan antages at være af helt midlertidig karakter. Klageren er født og opvokse i Saudi Arabien og har intet netværk eller familie i Somalia, hvorfor Flygtningenævnet vurderer klageren i forhold til Mogadishu. Flygtningenævnet finder på baggrund af de foreliggende baggrundsoplysninger, at de generelle forhold i Mogadishu er forbedret på en sådan måde, at en udsendelse af klageren til Mogadishu ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. De forhold, der har begrundet klagernes opholdstilladelse, har herefter ændret sig på en sådan måde, at klageren ikke længere ved en tilbagevenden til Somalia som følge af de generelle forhold vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Den 1. marts 2019 trådte udlændingelovens § 19 a i kraft, hvorefter en opholdstilladelse efter § 7 skal inddrages – når betingelserne i § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt – medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Ifølge forarbejderne til bestemmelsen (lovforslag nr. L 140 af 15. januar 2019), finder denne ikke anvendelse i sager, som Udlændingestyrelsen har indledt forud for lovens ikrafttræden, idet der vedrørende disse sager således fortsat skal ske en vurdering efter den tidligere udlændingelovs § 19, stk. 7, jf. § 26, stk. 1, om, hvorvidt en udvisning må antages at virke særlig belastende. Det hedder i ovennævnte forarbejder (lovforslag nr. L 140 af 15. januar 2019) i beskrivelsen af de kriterier for inddragelse af opholdstilladelse, der gælder i denne sag bl.a.: ”2.1.6.1. Tilknytning til det danske samfund, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, nr. 1. Ved Udlændingestyrelsens vurdering af en udlændings tilknytning til det danske samfund lægges navnlig vægt på varigheden af udlændingens ophold her i landet, udlændingens dokumenterede danskkundskaber og tilknytning til det danske arbejdsmarked samt hvorvidt udlændingen har gennemført en uddannelse her i landet og opnået tilknytning til det danske foreningsliv. Hensynet til en udlændings lovlige ophold kan ikke i sig selv føre til, at en opholdstilladelse ikke inddrages eller nægtes forlænget. En udlænding, der har opholdt sig i Danmark i cirka 5 år eller mindre, skal som udgangspunkt have gjort en helt særlig indsats for at integrere sig, før det må antages, at en inddragelse eller nægtelse af forlængelse vil virke særlig belastende. En udlænding, der har opholdt sig i Danmark i mere end 5 år, men færre end 10 år, skal som udgangspunkt have dokumenterede danskkundskaber og have været i beskæftigelse og/eller under uddannelse, før det må antages, at en inddragelse eller nægtelse af forlængelse vil virke særlig belastende. Hvis en udlænding har opholdt sig i Danmark i cirka 10 år eller mere, er udgangspunktet, at varigheden af opholdet her i landet indgår med særlig vægt ved vurderingen af, om en inddragelse eller nægtelse af forlængelse må antages at virke særlig belastende. Det er dog fortsat en betingelse, at udlændingen herudover har gjort en aktiv indsats for at integrere sig her i landet - også inden for de seneste år - f.eks. via beskæftigelse, dokumenterede danskkundskaber eller deltagelse i foreningsliv med integrationsfremmende aspekter. Kendskab til det danske sprog anses for at være af væsentlig betydning for en udlændings integration og dermed for den pågældendes tilknytning til Danmark. På den baggrund lægges der derfor vægt på beståede prøver i dansk. Hensynet til en udlændings dokumenterede danskkundskaber kan ikke i sig selv føre til, at en opholdstilladelse ikke inddrages eller nægtes forlænget. Hensynet til en udlændings tilknytning til det danske arbejdsmarked eller en udlændings igangværende eller færdiggjorte uddannelsesforløb i Danmark kan ikke i sig selv føre til, at en opholdstilladelse ikke inddrages eller nægtes forlænget. Det indgår dog med særlig vægt ved vurderingen, om en inddragelse eller nægtelse af forlængelse må antages at virke særligt belastende, hvis en udlænding har været i fuldtidsbeskæftigelse i ca. 3 år eller deltidsbeskæftigelse i ca. 5 år eller har færdiggjort en videregående uddannelse i Danmark og efterfølgende er kommet i relevant beskæftigelse. Hensynet til en udlændings deltagelse i foreningsliv eller fritidsinteresser kan ikke i sig selv føre til, at en opholdstilladelse ikke inddrages eller nægtes forlænget. …” Klageren har opholdt sig i Danmark siden [efteråret 2012]. Han har bestået Prøve i Dansk 1 og 2, og samtalen i Flygtningenævnet er til dels foretaget uden tolk. Han har ikke taget en erhvervsrettet uddannelse, men har siden [vinteren 2018] gået på [produktionsskole]. Han har været i praktik flere gange og været ansat som [elev], men har ikke haft fast tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark. Han er medlem af en fodboldklub, hvor han har arbejdet frivilligt som træner. Han har en ringe tilknytning til Somalia, hvor han kun har boet nogle få måneder umiddelbart før flugten, men han taler somali. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af klagerens forhold, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være særlig belastende for ham, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2019/126/CRT
