Nævnet stadfæstede i april 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk somali og tilhører hovedklanen Jareer, subklanen […] og underklanen […]. Klageren er muslim fra Mogadishu, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at blive slået ihjel af al-Shabaab. Klageren har endvidere henvist til, at han frygter regeringen i Somalia. Til støtte for sit asylmotiv har klageren oplyst, at han som 14-årig startede i en skole, hvor han fik koranundervisning. Der kom en underviser til skolen, som holdt foredrag for nogle af skolens elever, og han talte om Jihad. En dag blev skolen angrebet af etiopiske soldater, og klageren og andre elever blev bortført. I forbindelse med bortførelsen antog medlemmer af den somaliske regering, at eleverne var medlemmer af al-Shabaab, og eleverne blev tilbageholdt og fængslet af somaliske regeringssoldater. Eleverne blev løbende løsladt, og klageren blev løsladt efter, at klagerens far havde solgt sin bolig for at betale for løsladelsen. Klageren fortalte inden løsladelsen soldaterne om underviseren fra skolen, der underviste i Jihad. Klagerens far var bange for, at underviseren ville komme efter klageren og familien, da underviseren kom fra en højere klan. Klageren opholdt sig først efter løsladelsen i Medina i Mogadishu og udrejste herefter af Somalia. Klageren har endvidere til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden frygter den somaliske regering, idet han vil blive mistænkt for at arbejde for al-Shabaab. Klageren har endelig til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han tilhører en minoritetsklan, og at ingen derfor kan beskytte ham imod at blive slået ihjel eller hvervet af al-Shabaab. Udlændingestyrelsen meddelte [ultimo 2013] klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, idet Udlændingestyrelsen lagde til grund, at det ikke kunne afvises, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia vil være profileret i en sådan grad, at han vil være i risiko for overgreb fra personer med tilknytning til al-Shabaab. Det følger af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, at en tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages, når forholdene, der har begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse, jf. §§ 7 og 8. Der skal efter bestemmelsen ved en sådan afgørelse tages hensyn til grundlaget for opholdstilladelsen. Flygtningenævnet er enig med Udlændingestyrelsen i, at selv om klagerens forklaring om sin konflikt med al-Shabaab lægges til grund, så er der ikke holdepunkter for at antage, at klageren på nuværende tidspunkt må anses for værende særligt profileret i forhold til al-Shabaab, og at det derfor ikke længere kan lægges til grund, at klageren, der senest i Somalia har opholdt sig i Mogadishu, er i risiko for asylrelevante overgreb fra al-Shabaab. Det hører i den forbindelse med til vurderingen, at AMISOM ifølge baggrundsoplysningerne om situationen i Somalia siden 2013 har haft kontrollen over Mogadishu, at episoden, der gav anledning til konflikten fandt sted i 2008, og at det forekommer helt usandsynligt, at al-Shabaab ville være i stand til at genkende klageren, der på tidspunktet for udrejsen var 16 år gammel. Det forhold, der har begrundet klagerens opholdstilladelse, har herefter ændret sig på en sådan måde, at klageren ikke længere ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse eller overgreb fra al-Shaabab. Det kan ligeledes tiltrædes, at der ikke er holdepunkter for at antage, at klageren skulle være efterstræbt af de somaliske myndigheder. Tilbageholdelsen af klageren fandt sted i 2008, og han blev dengang løsladt mod betaling. Den trussel, som klageren angiveligt modtog af en soldat i forbindelse med løsladelsen, kan i hvert fald ikke længere begrunde, at klageren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det hører i den forbindelse med i vurderingen heraf, at klageren over for Udlændingestyrelsen selv har forklaret, at han ikke længere frygter de somaliske myndigheder. Endelig finder nævnet, at hverken det forhold, at klageren tilhører en minoritetsklan, eller at han som følge af sit langvarige ophold i Europa er blevet ”vestliggjort”, kan føre til, at klageren kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. På denne baggrund kan det samlet lægges til grund, at klageren ikke har nogen konkret og individuel risiko for overgreb eller forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7 ved en tilbagevenden til Somalia, ligesom heller ikke de generelle forhold i Mogadishu kan begrunde, at klageren meddeles opholdstilladelse på et andet grundlag end hidtil. Om den generelle sikkerhedssituation i Somalia henvises i det hele til de baggrundsoplysninger om situationen i Somalia, som er gengivet i Udlændingestyrelsens afgørelse og partshøringsskrivelse, og til Flygtningenævnets nyere praksis i øvrigt. Spørgsmålet for nævnet er herefter, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende. Den 1. marts 2019 trådte udlændingelovens § 19 a i kraft, hvorefter en opholdstilladelse efter § 7 skal inddrages – når betingelserne i § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt – medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Ifølge forarbejderne til bestemmelsen (lovforslag nr. L 140 af 15. januar 2019), finder denne ikke anvendelse i sager, som Udlændingestyrelsen har indledt forud for lovens ikrafttræden, idet der vedrørende disse sager således fortsat skal ske en vurdering efter den tidligere udlændingelovs § 19, stk. 7, jf. § 26, stk. 1, om, hvorvidt en udvisning må antages at virke særlig belastende. Det hedder i ovennævnte forarbejder (lovforslag nr. L 140 af 15. januar 2019) i beskrivelsen af de kriterier for inddragelse af opholdstilladelse, der gælder i denne sag bl.a.: ”2.1.6.1. Tilknytning til det danske samfund, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, nr. 1 Ved Udlændingestyrelsens vurdering af en udlændings tilknytning til det danske samfund lægges navnlig vægt på varigheden af udlændingens ophold her i landet, udlændingens dokumenterede danskkundskaber og tilknytning til det danske arbejdsmarked samt hvorvidt udlændingen har gennemført en uddannelse her i landet og opnået tilknytning til det danske foreningsliv. Hensynet til en udlændings lovlige ophold kan ikke i sig selv føre til, at en opholdstilladelse ikke inddrages eller nægtes forlænget. En udlænding, der har opholdt sig i Danmark i cirka 5 år eller mindre, skal som udgangspunkt have gjort en helt særlig indsats for at integrere sig, før det må antages, at en inddragelse eller nægtelse af forlængelse vil virke særlig belastende. En udlænding, der har opholdt sig i Danmark i mere end 5 år, men færre end 10 år, skal som udgangspunkt have dokumenterede danskkundskaber og have været i beskæftigelse og/eller under uddannelse, før det må antages, at en inddragelse eller nægtelse af forlængelse vil virke særlig belastende. Hvis en udlænding har opholdt sig i Danmark i cirka 10 år eller mere, er udgangspunktet, at varigheden af opholdet her i landet indgår med særlig vægt ved vurderingen af, om en inddragelse eller nægtelse af forlængelse må antages at virke særlig belastende. Det er dog fortsat en betingelse, at udlændingen herudover har gjort en aktiv indsats for at integrere sig her i landet - også inden for de seneste år - f.eks. via beskæftigelse, dokumenterede danskkundskaber eller deltagelse i foreningsliv med integrationsfremmende aspekter. Kendskab til det danske sprog anses for at være af væsentlig betydning for en udlændings integration og dermed for den pågældendes tilknytning til Danmark. På den baggrund lægges der derfor vægt på beståede prøver i dansk. Hensynet til en udlændings dokumenterede danskkundskaber kan ikke i sig selv føre til, at en opholdstilladelse ikke inddrages eller nægtes forlænget. Hensynet til en udlændings tilknytning til det danske arbejdsmarked eller en udlændings igangværende eller færdiggjorte uddannelsesforløb i Danmark kan ikke i sig selv føre til, at en opholdstilladelse ikke inddrages eller nægtes forlænget. Det indgår dog med særlig vægt ved vurderingen, om en inddragelse eller nægtelse af forlængelse må antages at virke særligt belastende, hvis en udlænding har været i fuldtidsbeskæftigelse i ca. 3 år eller deltidsbeskæftigelse i ca. 5 år eller har færdiggjort en videregående uddannelse i Danmark og efterfølgende er kommet i relevant beskæftigelse. Hensynet til en udlændings deltagelse i foreningsliv eller fritidsinteresser kan ikke i sig selv føre til, at en opholdstilladelse ikke inddrages eller nægtes forlænget.…” Klageren, der nu er 27 år, kom til Danmark som 21-årig i februar 2013. Han blev meddelt opholdstilladelse i Danmark [ultimo 2013]. Han er født i Somalia, hvor han er statsborger og har opholdt sig indtil 2008, hvor klageren var 16 år. Han har bestået prøve i dansk 1 og har afsluttet chaufføruddannelsen. Han har i perioden fra 2013 til 2017 modtaget offentlige ydelser. Der foreligger ingen oplysninger i sagen om, hvad klageren har foretaget sig i Danmark frem til december 2018, hvor han angiveligt er udrejst af Danmark til Tyskland. Han har efter det oplyste ingen familie eller tilknytning til herboende personer, mens det må antages, at han i Somalia har familie i form af forældre og søskende. Efter en samlet vurdering heraf finder nævnet, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være særlig belastende i den tidligere udlændingelovs § 26’s forstand. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2019/119/ajev
