Nævnet omgjorde i april 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia, således at han fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Indrejst i 2013.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren tilhører klanen Dir og er muslim fra [by] i Shabelle Hoose-regionen, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab, fordi de har beskyldt ham for at være spion og have samarbejdet med regeringen. Til støtte herfor har klageren oplyst, at hans far var soldat for regeringen i 1980’erne før borgerkrigen og havde kontakt med soldater, der arbejdede med den nuværende regering. Af denne årsag truede al-Shabaab ham og mistænkte ham for at være spion for regeringen. Klagerens far blev slået ihjel i marts 2013, formentlig af al-Shabaab. Videre har klageren henvist til, at han frygter, at hans søn, [sønnens navn], vil blive betragtet som født uden for ægteskab. Endvidere frygter klageren indoktrinering af hans fire halvsøskende, som han har forældremyndighed over. Endelig har klageren henvist til, at han frygter de generelle forhold i Somalia. Udlændingestyrelsen meddelte 21. august 2013 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Det fremgår videre af sagen, at Udlændingestyrelsen ved behandlingen af asylsagen i 2013 heller ikke kunne afvise, at klageren ville være i et asylrelevant modsætningsforhold til al-Shabaab. Det fremgår af baggrundsoplysningerne, herunder senest kontrolkort fra november 2018 udarbejdet af Political Geography Now, at kontrolforholdene i klagerens hjemområde er uklare, idet både AMISOM/SNA og al-Shabaab har indflydelse i området omkring [by]. Forholdene i området beskrives endvidere som meget ustabile og urolige i baggrundsoplysningerne. Under disse omstændigheder – og henset til klagerens oplysninger om sin konflikt med al-Shabaab, der også indgik ved den oprindelige asylsagsbehandling i 2013, og som fortsat ikke kan afvises - finder nævnet uanset de foreliggende baggrundsoplysninger om en generel forbedring af forholdene i Somalia, at betingelserne for inddragelse af ansøgerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, ikke er opfyldt. Nævnet finder således, at der ikke i forhold til [klagerens navn] kan antages at være indtruffet en sådan ændring i forholdene, at han ikke længere risikerer overgreb som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til sit hjemområde i Somalia. Det kan herunder ikke antages, at ansøgeren ikke længere vil være således profileret i forhold til al-Shabaab, at han ikke længere vil være i risiko for asylrelevante overgreb fra militsen. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af 14. februar 2018, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens 7, stk. 2.” soma/2019/114/CHPE
