Nævnet stadfæstede i april 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er sunnimuslim fra Jalalaqsi, Somalia. Han tilhører klanen Hawiye. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive tilbageholdt og slået ihjel af al-Shabaab, fordi han blev tilbageholdt af al-Shabaab og senere flygtede fra dem. Til støtte herfor har klageren oplyst, at han i starten af 2010 blev opsøgt af unge medlemmer af al-Shabaab, som ønskede at hverve ham til militsen. I den forbindelse blev klageren oplyst om, at han ville blive slået ihjel, såfremt han nægtede at lade sig hverve. Videre har klageren som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil blive anset for en forræder og mulig spion. Udlændingestyrelsen meddelte [i begyndelsen af] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet tiltræder, at betingelserne i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, for inddragelse af klagerens opholdstilladelse er opfyldt. Nævnet har herunder navnlig lagt vægt på, at AMISOM efter de foreliggende baggrundsoplysninger de facto har kontrollen i byen Jalalaqsi, hvorfra klageren stammer. Der er efter baggrundsoplysningerne ikke grundlag for at antage, at de generelle forhold i Jalalaqsi længere er af en sådan karakter, at en tilbagevenden til Somalia vil udgøre en krænkelse af den Europæiske menneskerettighedskonventions artikel 3, også selvom situationen i Jalalaqsi fortsat må betegnes som alvorlig, skrøbelig og uforudsigelig. Der er ikke grund til at tro, at den indtrufne forbedring i forholdene vil være af hel midlertidig karakter, jf. herved tillige det anførte i forarbejderne til lov nr. 153 af 18. februar 2015 om ændring af udlændingeloven. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at forholdene i klagerens hjemområde i Somalia er således forbedret siden klageren blev meddelt opholdstilladelse, at betingelserne for nu at inddrage klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt. Flygtningenævnet finder i lighed med Udlændingestyrelsen ikke at kunne lægge klagerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv til grund. Klageren har således gjort gældende, at han frygter at blive tilbageholdt og dræbt af al-Shabaab. Nævnet har herved lagt vægt på, at klageren under asylsagens behandling har forklaret forskelligt om væsentlige punkter i asylmotivet, herunder om hvornår al-Shabaab opsøgte klagerens bopæl, hvad klageren blev udsat for under tilbageholdelsen af al-Shabaab og om flugten fra al-Shabaab, ligesom han har forklaret udbyggende om mødet med en mand, som hjalp klageren på en restaurant i grænseområdet mellem Somalia og Kenya. Klageren har derfor ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil have en individuel konflikt med al-Shabaab, eller at han på anden måde er profileret i forhold til al-Shabaab, således at han har behov for beskyttelse som nævnt i udlændingelovens § 7. Heller ikke det, at den beskikkede advokat anførte om, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia vil blive anset for forræder og mulig spion, kan føre til en anden vurdering af sagen. En inddragelse vurderes ikke at ville virke særligt belastende for klageren under hensyn til de momenter, der er opregnet i udlændingelovens § 26, stk. 1. Nævnet har herved navnlig lagt vægt på oplysningerne om den relativt begrænsede varighed af klagerens lovlige ophold i Danmark og den begrænsede tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse, hvorefter klagerens opholdstilladelse i Danmark er inddraget i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1.” Soma/2019/113/CHPE
