Nævnet stadfæstede i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren tilhører klanen [A], og er muslim fra [B], [C]-distriktet, Galgaduud-regionen, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive dræbt af Hawiye-klanen, der dræbte hendes daværende ægtefælle. Hun har videre henvist til, at hun frygter at blive dræbt af al-Shabaab, der har dræbt flere af hendes familiemedlemmer. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun kommer fra en lille klan. Der boede ikke andre fra klanen end ansøgeren og hendes familie i det område. de boede i. I området boede der flest fra Abgaal-klanen, som er tilknyttet al-Shabaab. Klagerens far var imam, så folk kom i klagerens hus, hvor klagerens far læste bønner for dem. Omkring fjerde måned af 2013 opsøgte al-Shabaab klagerens far og beskyldte ham for at samarbejde med gruppen Al-Sunna. De sagde, at hvis han samarbejdede med Al-Sunna eller forlod hjemmet, ville ham ville dræbt. Omkring 15 dage senere blev klagerens far og søskende dræbt af al-Shabaab. Al-Shabaab stak ansøgeren i maven med en bajonet i forbindelse med drabene, og de tog hendes 16-årige søn med sig. Klageren blev herefter indlagt på et hospital. Klagerens ægtefælle forlod området med hans børn og klagerens datter med det samme. Klageren blev i omkring syv måneder og ventede på sin søn. Klageren blev opsøgt tre gange af forskellige personer formentlig fra al-Shabaab, der sagde, at hun ville blive halshugget, såfremt hun forlod sin bopæl. Klageren opholdt sig på sin bopæl om dagen, men hun sov udenfor i bushen om natten. På et tidspunkt kom klagerens søn hjem. Han var blevet slået og pisket, så klageren havde svært ved at genkende ham. Klageren fik hjælp til flugten af en mand, der fik overdraget hendes lille landbrug, hus og køer. Da klageren var på vej hjem fra manden, så hun, at der var kontrol på hendes bopæl. Hun kunne høre, at der blev skudt, så hun gemte sig. Hun så fra sit gemmested, at al-Shabaab ledte efter hende. De spurgte også naboerne efter hende. Da al-Shabaab forlod stedet, løb klageren hjem. Hun så, at de havde skudt hendes søn i hovedet og i brystkassen. Naboerne hjalp hende med at begrave sønnen. Naboen, der skulle hjælpe klageren, skaffede hende et andet hus i [B]. Hun blev der i syv dage, før hun udrejste. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2015 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sine individuelle konflikter i Somalia til grund. Flygtningenævnet henviser herved de grunde, der er anført i Udlændingestyrelsens afgørelse af [en dato i efteråret] 2017. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at klageren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Somalia risikerer konkret og individuel forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7 stk. 1. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet endvidere ikke, at den generelle situation i klagerens hjemområde i Somalia længere er af en sådan karakter, at klageren alene under henvisning hertil ikke vil kunne vende tilbage til Somalia. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at forholdene er forbedret siden klagerens udrejse, og at forbedringen – uanset at forholdene fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige – ikke er af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at en tilbagesendelse af klageren til Somalia udgør en krænkelse af EMRK artikel 3. Klageren har derfor ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Somalia risikerer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, og da klageren ses at være registreret som udrejst af Danmark [en dato i sommeren] 2018, og da hun efter de foreliggende oplysninger ikke ses at have haft indkomst i Danmark siden [sommeren] 2018, finder Flygtningenævnet efter en samlet og konkret vurdering af klagerens forhold, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse ikke må antages at være særligt belastende for hende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2019/106/snd
