Nævnet stadfæstede i august 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren tilhører klanen [klannavn], subklan [klannavn], subsubklan [klannavn] og er sunnimuslim af religiøs overbevisning fra Baardheere i Gedo-provinsen i Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af de ukendte gerningsmænd, som slog klagerens far ihjel. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans far blev slået ihjel under et røveri i en fødevarebutik, som faren var indehaver af, da klageren var ti år gammel. Klageren udrejste efterfølgende til Yemen med sin mor og lillesøster, idet familien, som tilhørende en minoritetsklan og uden en mand i husstanden, var uden beskyttelse og derfor særligt udsatte. I Yemen forsørgede klageren familien ved at vaske biler. De blev ofte udsat for diskrimination, fordi de var fra Somalia. Klageren har i løbet af 2009 været fængslet to gange i Yemen, idet han blev beskyldt for at stjæle de biler, han vaskede. Da der udbrød uroligheder i Yemen, valgte klageren at udrejse. Klageren har videre oplyst, at en eventuel tilbagevenden til Somalia vil blive opfattet som et udtryk for, at klageren ønsker at hævne sin fars død, hvorfor han vil blive slået ihjel. Klageren har endelig oplyst, at han uden økonomi, ejendele og familie i Somalia ikke vil være i stand til at overleve. Udlændingestyrelsen meddelte [dato] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Klageren er den [dato] 2017 registreret udrejst af Danmark. Den [dato] 2017 har Udlændingestyrelsen truffet afgørelse om ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet kan ikke lægge den af klageren tidligere under sagen afgivne forklaring om, at han havde en konkret og individuel konflikt med nogle ukendte personer, som i [sommeren] 2000 slog hans far ihjel, til grund. Nævnet har herved navnlig lagt vægt på, at drabet på faren ligger langt tilbage i tid, og at klageren ikke personligt er blevet efterstræbt. Flygtningenævnet finder heller ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han har en personlig og konkret konflikt med al-Shabaab. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet ikke, at den generelle situation i Baardheere, der i øjeblikket kontrolleres af AMISOM, er af en karakter, der indebærer, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse, vil være i risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3. De generelle forhold i området er forbedret, selv om forholdene fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige, men ændringerne findes ikke at være af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at en udsendelse af klageren til Baardheere ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Klageren har haft lovligt ophold i Danmark i omkring to et halvt år, inden han i [vinteren] 2017 er registreret udrejst af landet, han har ikke familiemæssig tilknytning til Danmark, han har ikke tilknytning til arbejdsmarkedet, har ikke gennemført uddannelse og har ikke helbredsmæssige problemer. Flygtningenævnet finder derfor efter en samlet vurdering ikke, at en nægtelse af at forlænge klagerens opholdstilladelse vil være særligt belastende for ham, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19. stk. 1, nr. 1, jf. stk. 7, jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2018/58/TLNJ
