Nævnet hjemviste i august 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren tilhører [klannavn], subklan [klannavn], subsubklan [klannavn], [klannavn] og er sunnimuslim af religiøs trosretning fra [by], Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive lemlæstet eller slået ihjel af militsen al-Shabaab. Klageren har endvidere henvist til, at han frygter at blive udsat for diskrimination og dårlig behandling fra de større klaner i sin hjemby, idet han tilhører en mindre klan. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i løbet af [vinteren] 2012 blev opsøgt tre gange af medlemmer fra al-Shabaab, som ville have, at klageren agerede spion for dem og videregav oplysninger om, hvem der udtrykte sig negativt om militsen. Klageren indvilligede heri, da han frygtede for sit liv. Klageren har videre oplyst, at han i perioden fra [vinteren] 2012 og frem til sin udrejse af Somalia blandt andet er blevet tilbageholdt i sammenlagt to dage, idømt fængselsstraf for at have løjet for al-Shabaab samt blevet udsat for tortur, idet han fik hældt varm olie udover sin hånd. Klageren har til støtte for sit asylmotiv endelig oplyst, at han som tilhørende en minoritetsklan er blevet udsat for diskrimination af større klaner, idet han i skolen for eksempel ikke måtte lege med andre børn end dem, som tilhørte klagerens klan. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2013 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Under nævnsmødet har Udlændingestyrelsen indledningsvis fremsat påstand om hjemvisning af sagen til fornyet behandling. Udlændingestyrelsen har anført, at der foreligger væsentlige nye oplysninger om klagerens familiære forhold i Danmark, herunder at klageren [i foråret] 2018 er blevet far til en datter, som han har samvær med hver 14. dag. Styrelsen ønsker således i forbindelse med en hjemvisning af sagen, at disse væsentlige nye oplysninger indgår i styrelsens afgørelsesgrundlag. Klagerens advokat har tilsluttet sig Udlændingestyrelsens påstand, og oplyst, at klageren er indforstået med at sagen hjemvises til fornyet behandling hos Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet bestemte herefter under hensyn til fremkomsten af væsentlige nye oplysninger efter Udlændingestyrelsens afgørelse af [dato] 2017 og til de af parterne nedlagte sammenstemmende påstande, at sagen hjemvises til Udlændingestyrelsen til fornyet afgørelse.” Soma/2018/57/TLNJ
