Nævnet stadfæstede i august Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2009.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren tilhører [klannavn] og er muslim af religiøs overbevisning fra Mogadishu, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af militsen al-Shabaab. Klageren har endvidere henvist til de generelle forhold i Somalia. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun sidst i 2008 sammen med sin daværende ægtefælle blev tilbageholdt af al-Shabaab i en stor lejr. Ægteparret blev ført til lejren sammen med en større gruppe mennesker fra lokalbefolkningen, hvorefter mænd og kvinder adskiltes. Efter nogle dage flygtede klagerens ægtefælle. Al-Shabaab tilbageholdt herefter klageren i et særskilt rum, hvor hun i flere dage blev udsat for vold og afhørt om hendes ægtefælles flugt. Efter omkring ti dage lykkedes det klageren at flygte fra lejren og hen til en bekendt, hvor klageren opholdt sig i ti til tolv dage, inden hun påbegyndte sin udrejse af Somalia. I dagene fra klagerens flugt frem til hendes udrejse, har klageren fået fortalt, at medlemmer af al-Shabaab forsøgte at opsøge klageren på hendes bopæl. Klageren har endvidere oplyst, at alle i Somalia kender klageren og dennes ægtefælle, dels på grund af deres flugt fra al-Shabaab, dels fordi klagerens ægtefælle arbejdede for [firmanavn] som [erhverv]. Klageren har endelig oplyst, at hun ved en tilbagevenden til Somalia vil blive slået ihjel, da hun vil blive anset som vantro, idet hun vender tilbage fra et vantro land. Klageren har til støtte for sit asylmotiv videre oplyst, at begge hendes forældre er døde som følge af et bombeangreb, mens hendes ene søster blev taget af de etiopiske myndigheder i 2007 eller 2008 og ikke er blevet set siden. Udlændingestyrelsen meddelte [i vinteren] 2012 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Det fremgår af Flygtningenævnets afgørelse af [dato] 2010, at klagerens forklaring om asylmotivet er tilsidesat som utroværdig. Samtidig er klagerens forklaring om, at hun ikke har familie i Somalia, forkastet blandt andet med henvisning til, at Udlændingestyrelsen under behandlingen af klagerens sag har kunnet kontakte klagerens mor i Somalia. Flygtningenævnet finder fortsat ikke, at klagerens forklaring om asylmotivet kan lægges til grund, og klageren har derfor ikke sandsynliggjort en konflikt med al-Shabaab. Flygtningenævnet kan endvidere fortsat lægge til grund, at klageren har familie i Somalia, idet der henvises til de tidligere oplysninger herom. Nævnet finder ikke grundlag for at antage, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia risikerer forfølgelse eller overgreb fra al-Shabaab omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, fordi hun har opholdt sig i Danmark i ca. ni år. Det bemærkes, at klageren, der er født den [dato] 1973, efter det oplyste udrejste fra Somalia i [vinteren] 2008, og at hun derfor kan antages at kunne begå sig i det somaliske samfund. De foreliggende oplysninger om klagerens forhold, herunder hendes helbredssituation, giver efter deres karakter ikke grundlag for at antage, at klageren vil være i reel risiko for forfølgelse eller overgreb ved tilbagevenden til Somalia, idet det hertil bemærkes, at klageren ikke kan anses for at være en enlig kvinde uden netværk i Somalia, og at det i øvrigt ikke hører under Flygtningenævnets kompetence at tage stilling til meddelelse af opholdstilladelse af humanitære grunde. Siden andet halvår af 2016 har Flygtningenævnet i flere sager tiltrådt, at den generelle situation i Mogadishu ikke er af en sådan karakter, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3. Selvom forholdene i Mogadishu fortsat er skrøbelige og uforudsigelige, er forholdene forbedret, og ændringerne findes ikke at være af helt midlertidig karakter. Efter en samlet vurdering af de foreliggende baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet herefter, at situationen er af en sådan karakter, at en udsendelse af klageren til Mogadishu ikke længere vil udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Efter det oplyste har klageren bestået Dansk Prøve 1, og hun er i gang med at gennemføre forberedende voksenundervisning. Hun har ikke opnået fast tilknytning til det danske arbejdsmarked og er ikke medlem af foreninger eller bestyrelser. Hendes fætter og to kusiner bor i Danmark. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet ikke, at klageren har en sådan tilknytning til Danmark, eller at der er andre forhold, hvorefter det vil være særligt belastende for hende at inddrage hendes opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, jf. § 26, stk. 1. Det bemærkes i den forbindelse, at klageren er udrejst af Somalia, da hun var 35 år. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse om inddragelse af klagerens opholdstilladelse.” Soma/2018/56/TLNJ
