Nævnet stadfæstede i december 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren tilhører klanen [A] og er muslim af trosretning fra byen [B], [C], i regionen Lower Sha-belle, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organi-sationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive efterstræbt af al-Shabaab, idet han er flygtet fra dem. Kla-geren har til støtte herfor forklaret, at hans bror i 2012 blev slået ihjel af al-Shabaab. Senere hen-vendte personer fra al-Shabaab sig til klagerens far. De pågældende ønskede, at klageren skulle samarbejde med al-Shabaab, hvilket klagerens far nægtede. Efterfølgende blev klagerens far slået ihjel af to-tre maskerede personer fra al-Shabaab uden for moskéen. En dag en til to måneder efter farens begravelse fik klageren pludselig trukket en pose over hovedet, mens han arbejdede på fami-liens landbrug. Klageren blev kørt ind til byen, hvor han blev placeret i en container. Klageren blev tilbageholdt i tre-fire måneder. Under tilbageholdelsen blev klageren udsat for voldelige overgreb, og til sidst fik han at vide, at han enten kunne samarbejde med al-Shabaab eller blive slået ihjel som sin far og bror. Klageren fik derefter at vide, at han skulle være selvmordsbomber. Han bad al-Shabaab om lov til at sige farvel til sin mor, og der blev indgået en aftale om, at klageren kunne overnatte en enkelt nat hos sin familie, hvorefter han skulle vende tilbage til al-Shabaab. To personer fulgte klageren til dennes bopæl, men forlod umiddelbart efter bopælen. Klagerens mor tog kontakt til en mand, som efterfølgende kørte ansøgeren skjult på en lastbil til Kenya. Klageren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han frygter en tilbagevenden til Somalia, idet han stammer fra en mindretalsklan, og at han ikke har nogen familie tilbage i hjemlandet. Klageren har til støtte herfor forklaret, at hans klan tidligere strides med en anden klan i klagerens hjemområde. Stridighederne ophørte, da al-Shabaab tog kontrollen over ansøgeren hjemområde, men da al-Shabaab ikke længere er så talstærkt til stede i området, er klanstridighederne bluset op igen. Klageren har som asylmotiv endelig henvist til de generelle forhold i hans hjemområde. Udlændingestyrelsen meddelte [medio] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. davæ-rende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en kræn-kelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskon-ventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyt-telse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sine asylmotiver til grund, idet klagerens forklaring herom er divergerende, usikker og afglidende, ligesom der er forhold, som klageren ikke kan huske, og endelig at klagerens forklaring på et punkt forekommer usandsynlig. Flygtningenæv-net har herved lagt vægt på blandt andet, at klageren har forklaret divergerende om, hvorvidt han og familien så liget af broren, efter at al-Shabaab skulle have dræbt ham, om hvorvidt klagerens far var i live eller død, da klageren kom hen til ham, efter at faren angiveligt var blevet skudt, og om hvor-vidt klageren var alene i den container, han i flere måneder angiveligt blev holdt fanget i. Flygtnin-genævnet har endvidere lagt vægt på, at klageren under nævnsmødet har svaret usikkert og uklart på, om han blev kørt i bil hen til fængslet efter, at han angiveligt var taget til fange af al-Shabaab, og på, om det var hans mor, der fulgte ham hen til onklen, eller om det var hans onkel, der hentede ham i forbindelse med flugten fra Somalia. Flygtningenævnet har yderligere lagt vægt på, at klageren under nævnsmødet ikke kunne svare på, hvornår hans bror var blevet dræbt. Flygtningenævnet har endelig lagt vægt på, at det forekommer usandsynligt, at klageren efter at have aftalt med al-Shabaab, at han kunne komme hjem for at hilse på sin mor, og at han selv skulle vende tilbage, blev fulgt hjem af to personer fra al-Shabaab, hvorefter personerne blot forlod stedet og lod ham være alene med sin mor. Flygtningenævnet tilsidesætter derfor klagerens forklaring om sin konflikt med al-Shabaab som værende konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet tilsidesætter på denne bag-grund endvidere klagerens forklaring om hans klans konflikt med en anden klan. Flygtningenævnet finder herefter, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han er profileret i forhold til al-Shabaab, og at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, fra al-Shabaabs side som følge af sine individuelle forhold. Flygtningenævnet lægger efter de foreliggende baggrundsoplysninger til grund, at [C], Shabelle House, er under AMISOM/SNA’s kontrol, men at oplandet hertil er under al-Shabaabs kontrol, og at det derfor må antages, at klagerens landsby, [B], også er under al-Shabaabs kontrol. Efter en sam-let vurdering af de foreliggende baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet imidlertid, at op-hold i al-Shabaab kontrollerede områder for personer, der ikke har en konflikt med eller på anden måde er profilerede i forhold til al-Shabaab, ikke er tilstrækkeligt til at opnå asyl. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at udsendelse af klageren til [B], [C], Shabelle House, ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menne-skerettighedskonvention. Klageren, der er [X] år, er født og har boet i Somalia frem til sin udrejse i [primo] 2012, og hvor det må antages at hans familie fortsat bor. Klageren er indrejst i Danmark i [primo] 2014 og har haft opholdstilladelse i Danmark siden [medio] 2014. Klageren har bestået Prøve i Dansk 2. Klageren er muslimsk gift med en herboende somalisk kvinde, der ikke har op-holdstilladelse, men har søgt asyl. Parret bor ikke sammen, og de venter et barn, der forventes født i [Y] december 2018. Klageren har været i praktik i en virksomhed i perioden [Z] 2015, derefter væ-ret ansat i samme virksomhed med løntilskud frem til [medio] 2016 og derefter været ansat i virk-somheden på normale vilkår i fuldtidsansættelse fra [medio] 2016, og hvor han fortsat er ansat. Klageren er medlem af en somalisk forening, hvor han spiller fodbold, ligesom han er medlem af en anden forening med både danske og andre udlændinge, hvor de også spiller fodbold. Flygtninge-nævnet finder efter en samlet vurdering af klagerens forhold, at en inddragelse af klagerens op-holdstilladelse ikke vil være særligt belastende for klageren, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 7, jf. § 26. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse om inddra-gelse af klagerens opholdstilladelse. Soma/2018/138/tps
