Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2010. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er tilhører Hawiye-klanen og underklanen Duduble og er muslim fra Mogadishu, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive dræbt af al-Shabaab, idet hun har nægtet at gifte sig med en mand, som er tilknyttet al-Shabaab. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at en mand ved navn [A], som har været tilknyttet al-Shabaab, siden 2006 gentagne gange har friet til klageren, som hver gang har afvist ham. Klageren har videre oplyst, at hun i 2008 blev gift med en mand ved navn [B], og at [A] efterfølgende opsøgte klageren på hendes bopæl og truede med, at han ville anklage klageren og hendes ægtefælle for at have begået ulovligheder imod islam over for al-Shabaab. 20 dage senere modtog klageren et opkald fra en mand, som fortalte hende, at hun og [B] var blevet dømt til stening, idet de havde forbrudt sig imod islam. Klageren holdt sig herefter skjult hos en veninde, og veninden blev derfor betragtet medskyldig i klagerens forbrydelse. Endelig har klageren oplyst, at [B] er blevet opsøgt i sin forretning af nogle mænd, som ville dræbe ham, mens klageren holdt sig skjult i Somalia, og at hun efterfølgende har fået at vide, at [B] på et senere tidspunkt blev opsøgt og dræbt af nogle mænd. Det fremgår af sagen, at Udlændingestyrelsen den [i foråret] 2011 meddelte klageren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet traf [i starten af] 2012 på baggrund af Den Europæiske Menneskerettigheds-domstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien afgørelse om at hjemvise klagerens sag til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen. [I starten af] 2012 meddelte Udlændingestyrelsen klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, idet styrelsen lagde til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. [I starten af] 2017 har Udlændingestyrelsen truffet afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1 og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet har ikke realitetsbehandlet klagen over Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse af [en dag i foråret] 2011, hvorfor nævnet må tage stilling til, om der kan meddeles klageren opholdstilladelse på grundlag af klagerens asylmotiv. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet forklaringen fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet lægger vægt på, at klagerens forklaring om det trusselsopkald, som hun modtog omkring 20 dage, efter at hun senest blev opsøgt af [A] er usammenhængende og usandsynlig. Klageren har således til oplysnings- og motivsamtalen den [i foråret] 2011 forklaret, at hendes mand, [B], den dag, hvor hun modtog trusselsopkaldet havde forladt hjemmet om morgen, og at hun senere på dagen modtog opkaldet, hvorefter hun forlod hjemmet. Videre har hun forklaret, at hun modtog opkaldet, mens hun var på vej til markedet, og at hun straks efter opkaldet skilte sin telefon ad, da hun ikke ville ringes op igen. Hun har videre forklaret, at hun ikke talte med [B] mere efter den dag, idet han ikke var hjemme, da hun hentede børnene, og at hun ikke talte med ham, mens hun opholdt sig hos sin veninde. Hun har yderligere forklaret, at hun ikke advarede [B] om trusselsopkaldet, idet hun havde ødelagt sin telefon. Dette skal sammenholdes med, at klageren også har forklaret, at [B] ikke tog opkaldet alvorligt, hvorfor han fortsatte sit liv som normalt. For nævnet har ansøgeren udbyggende forklarede, at hun modtog to trusselsopkald – et om aftenen før og et på dagen, hvor hun søgte skjul hos sin veninde – inden hun skilte sin telefon ad. Hun har videre forklaret, at hun modtog det første opkald to dage efter at hun senest blev opsøgt af [A]. Flygtningenævnet finder endvidere, at det ikke er overbevisende, at al-Shabaab skulle have undladt at opsøge klageren, da hun opholdt sig hos sin veninde, og i stedet have kontaktet veninden telefonisk. Flygtningenævnet finder endvidere, at det svækker klagerens troværdighed, at klageren har forklaret divergerende om tidsforløbet omkring sin udrejse af Somalia. Ansøgeren har således forklaret til de norske myndigheder i forbindelse med deres behandling af ansøgerens asylsag i 2010, at hun mødte en menneskesmugler [en dag i sommeren] i Mogadishu, at hun kom til Addis Ababa, Etiopien, [13 dage senere] 2009, hvorfra hun [otte dage senere] fløj til Sverige via mellemlanding i et ukendt land. Klageren har videre forklaret, at hun landede i Sverige [en dag i sommeren] 2009, og at hun rejste direkte til Oslo med tog. Det skal imidlertid sammenholdes med, at det via Eurodac kan konstateres, at ansøgeren krydsede grænsen til Grækenland [i slutningen af] 2008. Nævnet må herefter tage stilling til, om klageren ved en tilbagevenden til Somalia må anses som en enlig kvinde uden mandligt netværk. Flygtningenævnet finder, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun er uden mandligt netværk i Somalia. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren har forklaret, at hun tilhører Hawiye-klanen og underklanen duduble, at hun må anses for at have tilknytning til personen [C] i Mogadishu, som hun gennem mange år har betroet opdragelsen af sine børn til, og at hun har en voksen søn, der bor i Mogadishu. For så vidt angår klagerens frygt for, at hendes 5-årige søn skal blive tvangs¬rekrutteret af f.eks. al-Shabaab bemærker nævnet, at denne frygt ikke kan føre til en anden vurdering. På denne baggrund og efter en samlet bedømmelse af ansøgerens forklaring finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgning omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Nævnet skal herefter vurdere, om der på nuværende tidspunkt er anledning til at antage, at de generelle forhold i Somalia er sådanne, at en tilbagesendelse af klageren til Somalia vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonven¬tions artikel 3. Flygtningenævnet har på baggrund af baggrundoplysningerne om forholdene i Mogadishu i flere afgørelser, herunder i afgørelser af [to datoer i sommeren] 2017, udtalt, at nævnet ikke finder, at den generelle vold i Mogadishu har et niveau, der indebærer, at enhver, der vender tilbage til byen, vil være i risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Der er ikke ved de senere fremkomne baggrundsoplysninger ændret herved, jf. bl.a. ”Home Office: Country Policy and Informationen Note Somalia (South and Central): Fear of Al Shabaab” fra juli 2017. Flygtningenævnet finder derfor, at de generelle forhold i Mogadishu siden 2012 er forbedret – om end forholdene forsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige – ligesom ændringerne ikke findes at være af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at en udsendelse af klageren til Mogadishu, hvor hun opholdt sig de seneste mange år forud for sin udrejse, ikke udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og at betingelserne for at nægte at inddrage klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1 og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1, derfor er opfyldt. Flygtningenævnet skal herefter, navnlig under hensynene i udlændingelovens § 26, stk. 1, tage stilling til, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren har haft lovligt ophold i Danmark i omkring 5 ½ år, og at hun i denne periode ikke har opnået fast tilknytning til det danske arbejdsmarked, ikke har gennemført et uddannelsesforløb eller i øvrigt engageret sig aktivt i foreningslivet i Danmark. Hun har bestået Dansk Prøve 1 og har været 13 uger måneder i praktik i en Røde Kors butik. Hun er 47 år og har haft sin opvækst og størstedelen af sit liv i Mogadishu i Somalia. Hun har to voksne børn i Mogadishu, som hun har kontakt med, og en søn på godt 5 år i Danmark. Klageren er skilt fra faren til den 5-årige søn, og de ses ikke. Helbredsmæssigt har klageren forklaret, at hun har ondt i fødderne, og det er ved en journaludskrift fra egen læge dokumenteret, at klageren i juni 2016 havde udslæt på hænder og fødder. På den baggrund finder Flygtningenævnet ikke, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil være særligt belastende for hende og hendes, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2017/28/ATN
