Nævnet stadfæstede i april 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tjetjener og sunni-muslim af trosretning fra Grozny i Tjetjenien, Rusland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Rusland frygter forfølgelse på grund af hendes bror, [B1]s, forhold. Ansøgeren blev [i foråret] 2010 anholdt og tilbageholdt af myndighederne efter en ransagning af hendes bopæl, hvor de forsøgte at finde [B1]. Ansøgerens ægtefælle blev ligeledes ført væk af myndighederne under ransagningen. Under tilbageholdelsen blev ansøgeren udsat for fysiske overgreb. Efter seks dages tilbageholdelse blev ansøgeren løsladt mod bestikkelse, og hun udrejste kort tid herefter af Rusland. Ansøgeren søgte om asyl i Danmark i foråret 2010. Ansøgeren blev i [efteråret] 2010 bekendt med, at hendes ægtefælle, som hun ikke havde set siden ransagningen, var blevet slået ihjel i fængslet. Ansøgeren fik det at vide fra sin bror, [B2]. I 2011 meddelte Flygtningenævnet ansøgeren og hendes bror, [B1], endeligt afslag på asyl. Nævnet fandt det ikke sandsynliggjort, at ansøgeren havde konflikter i Tjetjenien som følge af sin brors forhold, idet nævnet ikke kunne lægge til grund, at ansøgerens bror i 2010 havde været efterstræbt af de russiske myndigheder. Året efter blev ansøgeren udsendt tvangsmæssigt til Rusland. Da hun kom til lufthavnen i Moskva, blev hun tilbageholdt af det russiske politi, der afhørte hende i mange timer. Under afhøringen blev ansøgeren udsat for vold og spurgt om, hvor hendes bror [B1] befandt sig, idet han var eftersøgt for terrorisme. Ansøgeren fik også at vide, at hun også var efterlyst, fordi hun havde skjult [B1]. En person ved navn [P], som er ven af ansøgerens bror [B3], lavede en aftale med politiet og betalte nogle penge for at få ansøgeren løsladt. Da politiet løslod ansøgeren, sagde de, at de nok skulle finde både hende og [B1]. Ansøgeren blev derefter hjulpet til Tjetjenien af [P], hvor hun opholdt sig på skift hos forskellige slægtninge. I 2013/2014 kom ansøgeren på et offentligt hospital i Stavropol, hvor hun blev diagnosticeret med brystkræft. Hun var derefter igennem et længere behandlingsforløb, hvor hun blev opereret og derefter fik kemoterapi og strålebehandling. Det var [B2], der havde fået en aftale i stand med en læge, og [B2] betalte lægen nogle penge for at behandle ansøgeren. Ansøgerens svigerinde, [S], indrejste i 2011 og blev i foråret 2013 meddelt opholdstilladelse af Flygtningenævnet i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. [B1] blev som konsekvens heraf meddelt opholdstilladelse efter samme bestemmelse kort tid efter. Ansøgeren indrejste på ny i Danmark i 2017 efter, at Flygtningenævnet i 2016 havde genoptaget og hjemvist ansøgerens sag til Udlændingestyrelsen. Ansøgeren fik afslag på asyl [i foråret] 2011. Afslaget var begrundet i, at det ikke kunne lægges til grund, at hendes bror, [B1], havde konflikter med myndighederne. Idet [B1] blev meddelt asyl ved afgørelse [i foråret] 2013, finder Flygtningenævnet ikke at kunne udelukke, at ansøgeren har haft konflikter med myndighederne som følge af brorens aktiviteter. Selvom nævnet lægger til grund, at ansøgeren har haft konflikter, finder nævnet ikke, at ansøgeren i dag risikerer asylbegrundende forfølgelse eller overgreb, hvis hun skulle vende tilbage til Tjetjenien. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har opholdt sig i Tjetjenien i knap 5 år uden at blive opsøgt af myndighederne, at hun ved indrejsen til Moskva blev afhørt, men løsladt uden betingelser, at hun har fået udstedt russisk udenrigspas i eget navn og med eget billede, at hun har anvendt dette pas ved udrejsen fra Rusland til Aserbajdsjan og Ukraine, og at hun har passeret flere grænser mellem delstater i Rusland på en venindes pas uden at blive kontrolleret. Som følge af ovennævnte finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Rusland aktuelt vil blive forfulgt eller være i individuel og konkret risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Rusl/2019/1/MGO
