Nævnet stadfæstede i maj 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Nigeria. Indrejst i 2008. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk yoruba og kristen af trosretning fra landsbyen [landsby], Ogum-State, Nigeria. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Nigeria frygter sin tidligere studiekammerat samt dennes herboende to brødre, idet de er medlemmer af gruppen Eiye. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han i 2008 blev kontaktet af sin tidligere studiekammerat, som på daværende tidspunkt befandt sig i Danmark. Studiekammeraten tilbød ansøgeren et job, en bolig og en ægtefælle i Danmark, samt at han ville betale ansøgeren rejse til Danmark. Ansøgeren tog mod tilbuddet og skaffede dokumenter fra den danske den danske ambassade i Benin, som studiekammeraten bad ham om. Ansøgeren fik udstedt et pas på ambassaden i studiekammeratens navn, men med ansøgerens billede, samt et pas med ansøgerens eget navn og billede. I det første pas var der opholds- og arbejdstilladelse i studiekammeratens navn. Ansøgeren kom til Danmark i 2008 og blev hentet af studiekammeratens bror i Københavns lufthavn. Kort efter fik ansøgeren at vide, at han skulle starte med at studere på Aalborg Universitet i studiekammeratens navn. Han studerede i 1. semester. På et tidspunkt med han kontaktet af studiekammeratens to herboende brødre som oplyste, at de havde fået et brev fra Aalborg Universitet, hvor der stod, at studiekammeraten ikke længere fulgte studierne. Studiekammeraten var på daværende tidspunkt vendt tilbage til Nigeria, og han ringede til ansøgeren og sagde, at ansøgeren skulle tilbagebetale pengene, som han havde betalt for ansøgerens rejse til Danmark, og han havde betalt til Aalborg Universitet. Studiekammeraten og hans brødre truede med at melde ansøgeren til de danske myndigheder for at have stjålet studiekammeratens pas, hvis ansøgeren ikke betalte pengene, og at de ville finde ham i Nigeria og kræve deres penge, når han blev udvist til Nigeria af de danske myndigheder. I 2009 tog ansøgeren herefter sit sim-kort ud af sin telefon og har levet i skjul siden. Ansøgeren er ikke blevet kontaktet eller opsøgt af de tre brødre sidengen. I 2013 blev ansøgerens forældre i Nigeria opsøgt af 10 personer, som truede med at brænde forældrenes hus ned, hvis de ikke udleverede ansøgeren til gruppen. Forældrene fik besked på, at ansøgeren skulle betale pengene tilbage, og at hvis ansøgeren mistede livet skulle forældrene leve med det. Studiekammeraten var blevet en del af en større gruppe ved navn Eiye, som opererer i Nigeria. Siden episoden i 2013 har ansøgeren ikke oplevet noget i relation til ansøgerens konflikt med studiekammeraten, brødrene og gruppen Eiye. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren ved tilbagevenden til Nigeria er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet lægger herved for det første til grund, at ansøgeren efter sin egen forklaring ved en tilbagevenden til Nigeria ikke vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, idet der ikke er tale om, at han vil være forfulgt som følge af grunde, der er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at den konflikt med [studiekammeraten] og hans brødre, som ansøgeren har oplyst om, ikke har en sådan intensitet eller karakter, at den kan begrunde asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Nævnet har herved – i lighed med Udlændingestyrelsen – lagt vægt på, at ansøgeren ikke personligt er blevet opsøgt eller kontaktet af [studiekammeraten] eller brødrene siden 2009, ligesom ansøgerens familie ikke er blevet opsøgt siden 2013. Nævnet finder endvidere, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han tillige har en konflikt med organisationen Eyie som følge af konflikten med [studiekammeraten] og hans brødre. Ansøgeren har således ikke omtalt Eyie i asylansøgningsskemaet, der er udfyldt i 2018, selvom ansøgeren efter sin egen forklaring allerede i 2009 fik kendskab til, at [studiekammeraten] var medlem af Eyie. Hertil kommer, at det fremstår bemærkelsesværdigt, at ansøgeren først valgte at ansøge om asyl i Danmark, efter at han var blevet anholdt i forbindelse med en politiaktion og sigtet for ulovligt ophold. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Niga/2019/15/SME
