Nævnet stadfæstede i maj 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Marokko. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og sunni muslim af trosretning fra [by], Marokko. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Marokko frygter at blive slået ihjel af sin morbror. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv anført, at ansøgerens morfar døde i 2001. Ansøgeren gjorde i 2002 på vegne af sin mor krav på ansøgerens mors del af arven. Ansøgeren blev derefter i 2008 opsøgt af morbroren og fire andre personer fra morbrorens klan. Morbroren truede ansøgeren med at slå ansøgeren ihjel, såfremt ansøgeren ikke opgav retssagen om arven. Ansøgeren blev igen opsøgt af morbroren i 2010, hvorefter han valgte af udrejse af Marokko. Ansøgeren rejste i 2012 tilbage til Marokko. I august 2013 blev ansøgeren på ny opsøgt af morbroren samt fire yderligere personer. Ansøgeren blev udsat for vold, mens ansøgerens søster blev udsat for så grove fysiske overgreb, at hun afgik ved døden i december 2013. Ansøgeren blev i 2014 opsøgt af personer fra morbrorens klan ved fire separate lejligheder, hvor ansøgeren hver gang blev truet med at blive slået ihjel, hvis han ikke trak sagen vedrørende arv tilbage. Ansøgeren udrejste i september 2014 af Marokko grundet konflikten til morbroen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende. Ansøgeren har forklaret, at han ikke har søgt om asyl i Ungarn. Oplysninger fra ansøgerens asylansøgning i Ungarn er imidlertid indhentet på baggrund af ansøgerens biometri, og de ungarske dokumenter indeholder samme navn og fødselsdato, som ansøgeren har oplyst i Danmark. I Ungarn har ansøgeren den [forår] 2012 som asylmotiv henvist til, at han og hans makker var beskæftiget med smugleri af narko, og at hans makker blev dræbt, fordi han ikke havde opfyldt en aftale. De trusler fra en morbror i tilknytning til en retssag i Marokko om en jordkonflikt, som ansøgeren har henvist til i Danmark, er ikke omtalt i de ungarske dokumenter, selvom retssagen efter ansøgerens forklaring skulle være anlagt i 2002 og morbroren truede ham flere gange i 2008, 2009 og 2010. Denne markante divergens imellem asylmotivet oplyst i Ungarn og asylmotivet oplyst i Danmark svækker ansøgerens generelle troværdighed. Ansøgeren har endvidere for de danske myndigheder forklaret divergerende om, hvorvidt nogle af hans mors 23 søskende er involveret i retssagen i Marokko. Under både oplysnings- og motivsamtalen og asylsamtalen har han således forklaret, at han anlagde retssagen på sin mors vegne, og at hendes søskende alle havde givet afkald på arven efter deres far. Under mødet i Flygtningenævnet har ansøgeren derimod forklaret, at to af hans morbrødre, som bor i Italien, er sagsøgere i sagen sammen med ansøgerens mor, og at de to morbrødre finansierer retssagen. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at ansøgerens forklaring om, at retssagen fortsat verserer efter 16 til 17 år, fordi dommeren modtager bestikkelse og derfor bliver ved med at udsætte sagen, forekommer usandsynlig. Flygtningenævnet kan på denne baggrund ikke lægge ansøgerens forklaring til grund om, at han i Marokko har været udsat for asylbegrundende trusler og vold fra sin morbror. Ansøgeren har derfor ikke sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til Marokko risikerer at blive udsat for konkret og individuel forfølgelse eller behandling omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Maro/2019/8/MEG
