maro20197

Nævnet stadfæstede i april 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Marokko. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim af trosretning fra Casablanca, Marokko. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Marokko frygter repressalier fra sin familie og myndighederne, idet de er bekendt med, at ansøgeren er homoseksuel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv anført, at han blev klar over, at han var homoseksuel, da han var 15-16 år. Ansøgeren blev på dette tidspunkt udsat for et seksuelt overgreb af en ældre mand, og ansøgeren blev herefter bekræftet i, at han var homoseksuel. Ansøgeren havde forud for sin udrejse af Marokko en kæreste ved navn [A]. Ansøgeren og [A] havde på et tidspunkt samleje i en anden mands bolig, da boligens ejer kom og opdagede dem. De flygtede fra stedet, og ansøgeren gemte sig i en anden by. Ansøgeren blev bekendt med, at [A] var tilbageholdt af myndighederne, og at ansøgeren havde fået tilsendt en indkaldelse til retten. [A] blev dømt for homoseksualitet, og det fremgik af [A’s] dom, at ansøgeren ligeledes var dømt herfor. Ansøgeren udrejste herefter af Marokko. Det påhviler efter udlændingelovens § 40 ansøgeren at sandsynliggøre sin identitet og sit asylmotiv. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring herom til grund. Nævnet lægger aldersundersøgelsens resultat til grund, og lægger således til grund, at ansøgeren, da han [primo] 2016 afgav forklaring om sit asylmotiv, var 19 år gammel. Under oplysnings- og motivsamtalen henviste ansøgeren til de generelt vanskelige forhold i Marokko, og til at han var eftersøgt, fordi han havde færdedes sammen med nogle drenge, der var mistænkt for at begå indbrud og overfald. Ansøgeren forklarede, at han i øvrigt ikke havde problemer med myndighederne eller andre, og at hans forældre ikke var blevet opsøgt af politiet. Ansøgeren forlod Danmark efter aldersundersøgelsen var foretaget. Det fremgår af de foreliggende oplysninger, at ansøgeren herefter har søgt asyl i flere lande, herunder tre gange i Sverige og to gange i Finland. Ansøgeren har i den forbindelse oplyst en forskellig identitet, fødselsdato og nationalitet. Ansøgeren har i kortere perioder været tilbage i Danmark. Først under asylsamtalen, der fandt sted [primo] 2018, har ansøgeren overfor de danske udlændingemyndigheder oplyst, at han forlod Marokko, fordi han er homoseksuel. Ansøgerens forklaring om dette asylmotiv er usammenhængende og divergerende. Ansøgeren har således forklaret divergerende om, hvem der havde kendskab til hans seksuelle orientering, ligesom ansøgeren har forklaret divergerende om den dom han angiveligt har fået. Vedrørende sidstnævnte har ansøgeren således forklaret, at vennen [O] fortalte ansøgeren, at ansøgerens familie havde modtaget denne dom. Efterfølgende under samme samtale har ansøgeren derimod forklaret, at det udelukkende beroede på ansøgerens egen formodning, at ansøgerens familie havde modtaget dommen. Ansøgeren har endvidere afgivet divergerende forklaringer om sine familieforhold. Nævnet finder, at ansøgerens forklaring om, at han under oplysnings- og motivsamtalen bevist afgav forkerte oplysninger, og ansøgerens forklaring om baggrunden for, at han under asylsamtalen to år senere afgav en ganske anden forklaring om asylmotivet, svækker ansøgerens troværdighed. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret dette med, at han på tidspunktet for oplysnings og motivsamtalen ikke kendte lovgivningen og sine rettigheder, men at han nu har fået fortalt af andre, hvad han skal sige til myndighederne. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Maro/2019/7/CABV