Nævnet stadfæstede i april 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Jordan. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim af religiøs overbevisning fra [by], Jordan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Jordan frygter at blive slået ihjel af sin familie, fordi han er homoseksuel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han som 13-årig indledte et seksuelt forhold til sin nabo og gode ven [A]. I en periode på tre år mødtes de omkring hver anden dag i en lukket butik i ansøgerens bygnings stueetage. En dag blev de opdaget af ansøgerens far, som blev meget vred og slog dem begge. Ansøgeren blev efterfølgende sat under strengt opsyn af sin far, sine onkler og sine fætre. Da ansøgeren ikke længere kunne holde kontrollen ud, valgte han at droppe ud af skolen og i stedet lede efter et arbejde. Dette var ansøgerens fætre ikke tilfredse med, hvorfor de en dag angreb ham med sværd på åben gade, idet de sagde til ansøgeren, at han ikke skulle forlade sit hjem, hvis ikke han ville gå i skole. Ansøgeren anskaffede sig herefter et pas og udrejste af Jordan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring fremstår usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvor gammel han var, da han indledte sit seksuelle forhold til [A]. Til oplysnings- og motivsamtalen oplyste ansøgeren, at han var 15 år, da han indledte et seksuelt forhold til [A]. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han var 13 år, da han indledte forholdet til [A]. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvad faderen gjorde, da han angiveligt opdagede ansøgeren og [A], da de angiveligt var seksuelt sammen på ansøgerens værelse. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at faderen slog ansøgeren med flad hånd og skubbede til [A] og sagde, at han skulle ud. Til asylsamtalen har ansøgeren oplyst, at faderen gav [A] en lussing, låste ansøgeren inde på værelset, og at ansøgeren fik tæv og blev skubbet. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at forklaringen om, at ansøgeren og [A] angiveligt var sammen seksuelt hver anden dag i tre år i stueetagen i butikslokalet og i værelset på taget i ansøgerens boligblok uden at blive opdaget ikke fremstår sandsynlig. Flygtningenævnet har herunder lagt vægt på, at ansøgerens moder var hjemmegående, og at ansøgerens forklaring om, at hun ikke var hjemme hele dagen hver dag ikke fremstår sandsynlig. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremstår påfaldende, at ansøgeren og [A] valgte at være sammen seksuelt på ansøgerens værelse den dag, hvor faderen opdagende dem, henset til risikoen for at blive opdaget. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren ikke har været i stand til at beskrive [A]’s personlighed nærmere henset til, at de har kendt hinanden i mange år og angiveligt havde været kærester i en del år. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende omkring, hvor ansøgerens fætres angivelige overfald på ansøgeren fandt sted. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at ansøgeren blev overfaldet på gaden, da han var ude at søge arbejde, og at fætrene så ham, hvorefter de slog ham og skar ham i benet med et sværd. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han blev overfaldet af fætrene på åben gade, og at de overfaldt ham med et sværd hver. For Flygtningenævnet har ansøgeren først forklaret, at han var træt af at være under kontrol i hjemmet, hvorfor han forlod hjemmet, hvorefter han blev overfaldet lige ved indgangen til huset, hvor fætrene slog ham med et sværd. Senere under nævnsmødet forklarede ansøgeren, at han havde forladt hjemmet og gik rundt i kvarteret og efter ca. 15 minutter blev han overfaldet af fætrene. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende omkring, hvorvidt der var vidner til det angivelige overfald. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at to forbipasserende så overfaldet, men at der ikke var nogen, der greb ind. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at en nabo så overfaldet, hvilken nabo kørte ham til sygehuset. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at det ikke fremstår sandsynligt, at ansøgerens fætre skulle angribe ansøgeren på åben gade med et sværd, henset til den opmærksomhed, det måtte tiltrække. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, at han var strengt overvåget af onklen og fætrene, der kørte ham til og fra arbejde, og at familien også holdt øje med ham på hans arbejde, jf. asylsamtalen, ikke hænger sammen med ansøgerens forklaring om, at han tog fri fra arbejdet for at tage på civilkontoret for at udfylde ansøgning om pas. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at det fremstår påfaldende, at ansøgeren ikke mødte op til sin asylsamtale [i sommeren] 2017 og først valgte at genoptage sin asylsag, da han blev antruffet af Københavns Politi [i slutningen af] 2018 i en frisørsalon, hvor han arbejdede. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Jordan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Jord/2019/1/TLNJ
