Nævnet stadfæstede i maj 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og muslim. Ansøgeren er født i flygtningelejren al-Tash i Romadi, Irak. Ansøgeren har sympatiseret med KDPI, ligesom ansøgerens far var medlem af partiet og deltog i arrangementer organiseret af KDPI. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at han vil blive slået ihjel af myndighederne som følge af sin egen og farens tilknytning til KDPI. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han er født i al-Tash-lejren i Irak og aldrig har været i Irak. Ansøgeren har aldrig selv været medlem af KDPI eller deltaget i møder i Irak, da han var for ung. Han har dog altid sympatiseret med og støttet partiet og siden han kom til Danmark er han begyndt at deltage i ceremonier. Ansøgerens far var medlem af partiet og deltog i møder og begivenheder arrangeret af KDPI i Irak, ligesom han støttede partiet økonomisk. Ansøgeren og hans familie boede i en periode i Kawa-lejren, hvor Iran har mange spioner. Ansøgeren formoder derfor, at de iranske myndigheder har fået kendskab til familiens tilknytning til KDPI. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om, at hans far siden 1987 har været medlem af KDPI, til grund. Flygtningenævnet lægger endvidere ansøgerens forklaring om, at hans far i Flygtningelejrene i Irak har deltaget i diverse møder og ceremonier samt støttet KDPI økonomisk til grund. Flygtningenævnet kan endelig lægge til grund, at ansøgeren selv under sit ophold i Danmark har deltaget i en KDPI-fest i Ålborg og en KDPI-ceremoni i København. Flygtningenævnet finder imidlertid, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hans far alene ved ovennævnte aktiviteter har været eller er profileret som KDPI medlem over for de iranske myndigheder. Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han selv skulle være asylbegrundende profileret over for de iranske myndigheder på grund af sin fars forhold til grund. Det fremgår af baggrundsoplysningerne, herunder Home Office, January 2019, Country Policy and Information Note Iran: Kurds and Kurdish political groups: 10.5.6 The Danish Refugee Council and Danish Immigration Service’s joint publication on Iran, ‘Issues concerning persons of ethnic minorities, Kurds and Ahwazi Arabs,’ March 2018, stated: ‘An associate professor said that it is not possible to confirm whether family members of former or current Kurdish activists with a political conflict will be targeted by the authorities, nor is it possible to tell if there is a systematic targeting of family members by the authorities. While one security agency can act systematically in this regard, another would not. In Iran, there are a number of different intelligence services; those affiliated with the Ministry of Interior, those affiliated with the military and those affiliated with the Revolutionary Guard. Furthermore, the intelligence agencies play different roles and follow different chains of command. Family members of former or current Kurdish activists will be monitored, but it depends on the profile of the active family member and the level of his/her political activities. Furthermore, if a Kurd is not politically active and does not have a politically active family member with a significant profile, it is less probable that he/she would be targeted. ‘Descendants of politically active parents, who have not participated in political activities opposing the official line, will in principle not face any risk, a Western embassy (3) stated. Another source noted on the contrary that descendants of Kurdish activists may risk surveillance because of their parents’ activities. According to Amnesty International, whether descendants of Kurdish activists are a target for the authorities depends on the profile of the parents, how well-known the parents’ activities are, and what the parents have been advocating. På baggrund af en samlet vurdering af ansøgerens forklaring sammenholdt med baggrundsoplysningerne kan Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en indrejse i Iran risikerer asylbegrundende forfølgelse på grund af sin families tilknytning til kurdiske partier eller organisationer, eller at ansøgeren på nogen anden måde er asylbegrundende forfulgt i Iran. Det forhold, at ansøgeren aldrig har været i Iran, ikke har dokumenter eller taler farsi ændrer ikke herved. Den omstændighed, at ansøgeren har fremlagt diverse dokumenter fra KDPI i Danmark og Frankrig ændrer ikke herved. Der er herved blandt andet lagt vægt på, at indholdet af udtalelsen fra KDPI i Danmark ikke understøtter ansøgerens egen forklaring om sine aktiviteter i Danmark. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin indrejse i Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2019/78/JAH
