Nævnet meddelte i april 2019 opholdstilladelse (B-status) til et ægtepar samt tre børn fra Afghanistan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske hazaraer og shiamuslimer fra [byen X], Baghlan, Afghanistan. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter Taliban, idet den mandlige ansøger har været tilfangetaget af Taliban, som tvang ham til arbejde for dem og medvirke i kamphandlinger mod myndighederne. Ansøgerne har endvidere henvist til, at de ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter myndighederne, idet den mandlige ansøger er beskyldt for at have samarbejdet med Taliban. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i starten af sommeren 2015 blev bortført af medlemmer fra Taliban, som havde opsøgt hans bopæl. Ansøgeren blev kørt til et nærliggende område, der er befolket af pashtunere, og var efterfølgende tilfangetaget af Taliban i tre måneder sammen med en anden fange ved navn [A]. Ansøgeren holdt fanget, og blev udsat for vold. Når ansøgeren blev ført udenfor var han bundet. Efterfølgende begyndte Taliban at tvinge ansøgeren til at lave mad og udføre hårdt fysisk arbejder, herunder flytte ammunition og grave skyttegrave. Når ansøgeren blev transporteret mellem stedet, hvor han blev holdt fanget og frontlinjen, havde han bind for øjnene. Ansøgeren blev endvidere til slut oplært i at betjene en Kalashnikov-riffel med henblik på, at ansøgeren kunne deltage i væbnet kamp. Den sidste aften af ansøgerens tilbageholdelse, opstod der kamp mellem Taliban og myndighederne, og ansøgeren blev tvunget til at deltage i kamphandlingerne. Ansøgeren og [A] besluttede sig for at flygte under skududvekslingerne, og de efterlod herefter deres våben i en skyttegrav. Ansøgeren tog efter flugten hjem til sin morbror i [byen Y], hvor han opholdt sig i tre nætter. Den følgende dag, tog ansøgerens morbror hjem til ansøgerens bopæl for at hente hans ægtefælle, børn og nevø. Ansøgerens ægtefælle oplyste, at deres bopæl var blevet opsøgt af myndighederne, der have spurgt efter ansøgeren. Myndighederne havde ransaget deres bopæl og konfiskeret ansøgerens tazkira, idet de var af den opfattelse, at ansøgeren havde tilsluttet sig Taliban. Myndighederne havde fortalt, at de ville finder ansøgeren, uanset hvor han rejste hen. Ansøgeren udrejste herefter af Afghanistan med sin ægtefælle og sine børn. Den kvindelige ansøger har til støtte for sit asylmotiv henvist til sin ægtefælles forklaring. Flygtningenævnet kan lægge ansøgernes forklaringer om asylmotivet til grund, idet forklaringerne har været overensstemmende, detaljerede og har fremstået selvoplevede. Ansøgernes forklaringer om forholdene i hjemområdet, herunder magtfordelingen mellem myndighederne og Taliban, stemmer overens med de foreliggende baggrundsoplysninger. På grundlag af forklaringerne finder nævnet, at det er sandsynliggjort, at den mandlige ansøger blev pågrebet af Taliban, der på dette tidspunkt også bestod af personer, der ikke stammede fra lokalområdet, tilbageholdt og tvunget til at udføre forskelligt arbejde. Ansøgerne har forklaret, at der, mens den mandlige ansøgere blev holdt fanget af Taliban, var voldsomme kamphandlinger i området, og den mandlige ansøgere har forklaret, at han i den sidste del af periode blev tvunget til blandt andet at bære ammunition helt frem til frontlinjen. Nævnet finder det sandsynliggjort, at den mandlige ansøger den sidste nat blev tvunget til at bære våben og deltage i kamphandlingerne i forreste frontlinje, i hvilken forbindelse det lykkedes ansøgeren at undslippe Taliban. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at ansøgerne har sandsynliggjort, at den mandlige ansøger ved en tilbagevenden til hjemområdet risikerer at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Nævnet finder det ikke sandsynliggjort, at den omstændighed, at den mandlige ansøger mod sin vilje har været tilbageholdt af Taliban medfører at der består en konflikt med myndighederne, der medfører en risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Udlændingestyrelsen har i deres afgørelse vurderet, at den mandlige ansøger skal udelukkes fra opholdstilladelse herunder i medfør af udlændingelovens § 10, stk. 5, som følge af de aktiviteter, han har udført for Taliban. Nævnet bemærker hertil, at det er lagt til grund, at ansøgeren opholdt sig hos Taliban under tvang, at han blev tvunget til at deltage i en enkeltstående kamphandling, og at han i den forbindelse besluttede sig for at flygte, uanset den herved forbundne risiko. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgerens virksomhed for Taliban er af begrænset omfang, både efter karakteren og det tidsmæssige omfang, at hans virksomhed, herunder den enkeltstående begivenhed, hvor ansøgeren bar og anvendte våben, blev udøvet under tvang, og at ansøgeren derfor ikke skal udelukkes ej heller i medfør af udlændingelovens § 10, stk. 5. Den kvindelige ansøger har i det hele henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv. Ansøgerne har tre små børn, herunder en datter, der er født i Danmark. Denne datter lider af en alvorlig hjertelidelse. På grund af det oplyste om familiens forhold findes det ikke rimeligt at henvise ansøgerne til at tage ophold andetsteds i Afghanistan. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgerne og deres børn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Iran/2019/73/JEA
