Nævnet meddelte i maj 2019 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk perser og azeri-tyrker, shia-muslim og fra Teheran, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter, at hendes far vil tvinge hende til at indgå ægteskab med en mand ved navn [A]. Ansøgeren har desuden henvist til, at hun frygter, at hendes far vil udsætte hende for vold eller slå hende ihjel. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hendes far 5-6 måneder inden hendes udrejse krævede at hun giftede sig med hans ven [A]. Ansøgeren modsatte sig imidlertid giftermålet. Ansøgeren troede i begyndelsen ikke, at faren virkelig mente, at hun skulle tvangsgiftes med [A], der var på hendes fars alder. Hendes far imidlertid, at hun var lovet væk til [A]. Omkring én måned før ansøgerens udrejse, besøgte [A] ansøgeren og hendes far, og i den forbindelse ville han forære hende en ring. Ansøgerens far forsøgte at tvinge ringen på hendes finger, da hun nægtede at tage den på, men hun slog ringen væk. Faren gav hende en lussing, hvorefter [A] forlod bopælen. Ansøgerens far udsatte efterfølgende ansøgeren for vold. Ansøgeren havde i flere år haft et hemmeligt forhold af seksuel karakter til en kæreste, som hun havde håbet på at blive gift med. Hun frygtede, at dette forhold ville blive opdaget i forbindelse med, at hun blev tvunget til at indgå ægteskab med en anden mand end kæresten. Ansøgeren valgte at rejse til Danmark, fordi hun troede, at hendes mor kunne overtale faren til, at hun ikke skulle gifte sig mod sin vilje. Ansøgeren valgte derfor at spille skuespil blandt andet ved at sige til sin far, at hun ville overveje ægteskabet, og at hun ønskede at få lov til at rejse en sidste gang til Danmark for at besøge sin mor, før hun blev gift. Ansøgerens far lod hende derefter rejse til Danmark. Efter ankomsten til Danmark forsøgte ansøgeren forgæves at få sin mor til at overtale faren, men hendes mor var enig med faren i, at ansøgeren burde gifte sig med [A]. Ansøgeren valgte herefter at søge asyl nogle dage, før hendes visum udløb. 10-12 måneder efter udrejsen opsøgte ansøgerens far og [A] ansøgerens mormors bopæl og ødelagde ruderne i morbrorens bil og truede med at kidnappe hans børn. Ansøgeren har videre forklaret, at hendes far er narkoman og gentagne gange har udsat hende for voldelige overgreb, og at [A], som faren ønsker, at hun skal giftes med, også er narkoman, og at det er ham, der leverer stoffer til hendes far. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund, idet forklaringen har været konsistent og uden nævneværdige divergenser, ligesom den forekommer selvoplevet. Nævnet lægger således til grund, at ansøgerens far, der er narkoman og står i et gældsforhold til vennen [A], krævede, at ansøgeren giftede sig med [A]. Nævnet lægger videre til grund, at ansøgeren efter først havde afslået ægteskabet, narrede faren til at tro, at hun alligevel accepterede det, hvorefter hun udrejste til Danmark, hvor hun forgæves forsøgte at få sin mor til at hjælpe sig, og at hun først, da det ikke umiddelbart var muligt at få morens hjælp, søgte asyl. Uanset, at det først er under nævnsmødet, at ansøgeren har forklaret, at det forhold, hun havde til en anden mand i Iran, var af seksuel karakter, og at hun derfor også frygtede for konsekvenserne, når det blev opdaget, at hun ikke var jomfru, har nævnet lagt denne del af forklaringen til grund, idet ansøgeren har forklaret, at der er tale om forhold, som hun har haft svært ved at fortælle andre om. Nævnet lægger endelig efter ansøgerens forklaring til grund, at hendes far fortsat ønsker at tvinge hende til ægteskab enten med [A] eller en anden mand, som faren vælger, og at ansøgeren har krænket såvel farens som [A’s] ære ved at narre dem og stikke af, og at hun derfor ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens§ 7, stk. 2. Der er ikke grundlag for at antage, at ansøgeren vil kunne opnå myndighedernes beskyttelse i denne situation. Flygtningenævnet med-deler derfor ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Iran/2019/72/thv
