Nævnet meddelte i maj 2019 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk perser fra Teheran, Iran. Ansøgeren er tidligere muslim, men han er efter det oplyste konverteret til kristendommen efter sin udrejse af Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran frygter, at han vil blive slået ihjel af personer fra den iranske efterretningstjeneste, som har beskyldt ansøgeren for at udføre aktiviteter mod regimet. Ansøgeren har yderligere henvist til, at ansøgeren frygter de iranske myndigheder og den iranske befolkning som følge af, at ansøgeren er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at ansøgeren fra begyndelsen af 2006 var med i gruppen Narcotics Anonymous (NA) og deltog i gruppens møder to gange dagligt indtil sin udrejse af Iran i slutningen af 2006. Ansøgeren har endvidere oplyst, at ansøgeren havde en møbelforretning i Iran. I den forbindelse solgte ansøgeren nogle møbler til efterretningstjenesten, som de ikke ville betale for. Ansøgeren blev en aften anholdt i en park efter et møde i NA. Ansøgeren blev sat ind i en bil, hvor ansøgeren fik bind for øjnene og ført til et ukendt sted i en periode på cirka to til tre dage, hvor ansøgeren blev udsat for grove fysiske overgreb, og ansøgeren blev beskyldt for at udføre aktiviteter mod regimet på vegne af NA. Under ansøgerens tilbageholdelse fandt han ud af, at manden, som ansøgeren havde leveret møbler til, ved navn [A], var fra efterretningstjenesten, og at han stod bag beskyldningerne mod ansøgeren for at undgå at betale for møblerne. Efterfølgende vågnede ansøgeren på et hospital, og ansøgerens morbror førte ham til et sted nær grænsen til Tyrkiet, hvor ansøgeren udrejste illegalt af Iran i slutningen af 2006.
Ansøgeren konverterede til kristendommen og blev døbt i Danmark [efterår] 2015. Ad oprindeligt motiv: Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren til de græske og norske myndigheder har angivet to andre asylmotiver. Han har erkendt, at asylmotivet, han afgav i Norge, var falsk. Dette svækker hans generelle troværdighed. Ansøgerens forklaring om, at organisationen NA er forfulgt af de iranske myndigheder, er i strid med de baggrundsoplysninger, som nævnet er i besiddelse af. Idet ansøgeren tillige har forklaret divergerende om den påståede anholdelse, der er afgørende for hans asylmotiv, og da ansøgeren ikke har forklaret overbevisende og på en selvoplevet måde, tilsidesætter nævnet ansøgerens forklaring. Ad sur place-motiv: Ansøgeren har forklaret, at han er opdraget som muslim, at han forud for flugten ikke længere praktiserede islam, men at han fortsat var søgende. Han har forklaret at interessen for kristendommen opstod på et tidspunkt, hvor han var fysisk og psykisk syg, og hvor han oplevede, at kristne bønner havde en helbredende virkning. Han fortsatte med disse bønner, idet hans sygedomme var kroniske. Ansøgeren har både over for styrelsen og overfor nævnet demonstreret en betydelig viden om faktuelle spørgsmål om kristendommen, og han har tillige kunne angive de væsentligste grundbegreber. Han har fremlagt dokumentation for, at han igennem cirka ti år i væsentligt omfang har deltaget i kristne aktiviteter, herunder et højskoleophold. Nævnet vurderer, at ansøgerens konversion er reel. Han har forklaret, at han også ved en tilbagevenden til Iran vil fortsætte sin åbne kristne livsform, herunder missionere. Ansøgeren har således sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2019/70/GJEY
