Nævnet meddelte i maj 2019 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk perser fra Teheran, Iran. Hun oplyser at være kristen af religiøs overbevisning. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter de iranske myndigheder, fordi hun er konverteret til kristendommen. Ansøgeren frygter ligeledes sin far, som er stærkt troende og imod hendes konvertering. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun efter sin mors død i [sommeren] 2016 havde det dårligt og i den forbindelse fik besøg af en række kollegaer, hvoraf en ved navn [A] overnattede hos ansøgeren. [A] gav ansøgeren en bibel, idet hun mente, det kunne give ansøgeren ro. Ansøgeren fandt flere af de bibelske historier interessante og ønskede at lære mere om kristendommen, hvorfor hun efter omkring en måned bad [A] om at blive introduceret til en kirke. [A] introducerede ansøgeren til en hjemmekirke omkring en måned senere. Ansøgeren besøgte hjemmekirken omkring 13 til 14 gange. Foruden sin bibel havde ansøgeren også et USB-stik med to film om Jesus samt andet materiale, som hun opbevarede på sit værelse på sin bopæl. Da ansøgeren en dag i [foråret] 2016 var på vej til hjemmekirken, så hun præsten og to personer fra kirken blive pågrebet og ført væk af nogle civilklædte mænd. Ansøgeren skyndte sig hjem til sin veninde, hvor hun kontaktede sin bror, der gav ansøgeren besked på at blive hos veninden. Efter omkring to til tre dage fortalte ansøgerens bror, at myndighederne havde opsøgt ansøgeren på familiens bopæl og ransaget hendes værelse, og at ansøgerens far var blevet bekendt med, hvad der var sket. Efter omkring 10 til 12 dage udrejste ansøgeren af Iran. Ansøgeren har videre oplyst, at hendes far efter ansøgerens udrejse er blevet opsøgt af myndighederne, der ligeledes til farens bopæl har sendt to tilsigelser om at give møde i retten samt en domskendelse, hvoraf fremgår, at ansøgeren in absentia er idømt 10 års fængsel, 72 piskeslag og en bøde på 100 millioner rial. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. For så vidt angår det oprindelige motiv bemærker Flygtningenævnet indledningsvis, at ansøgeren gennem samtalerne med styrelsen og for nævnet har forklaret konsistent og uden væsentlige divergenser. Flygtningenævnet kan derfor lægge til grund, at ansøgeren under sin opvækst blev opdraget som muslim, men at hun i voksenalderen mistede den muslimske tro. Nævnet kan endvidere lægge til grund, at hun fortsat var søgende, og at hun som følge af morens død, hvilket påvirkede hende psykisk, fra en kristen kollega og veninde fik interesse for kristendommen og begyndte at besøge en hjemmekirke. Nævnet kan ikke afvise, at præsten og to medlemmer af hjemmekirken blev anholdt. Nævnet finder imidlertid ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at dette medførte problemer for hende. Nævnet lægger herved vægt på, at de af ansøgeren fremlagte retsdokumenter er vurderet falske. Nævnet finder derfor ikke, at ansøgeren på dette tidspunkt var profileret overfor myndighederne. For så vidt angår Sur Place lægger nævnet vægt på, at ansøgeren har dokumenteret en vis viden om kristendommen og har fremlagt dokumentation for betydelig kirkelige aktiviteter gennem hele hendes ophold i Danmark. Nævnet finder det derfor sandsynliggjort, at ansøgeren under sit ophold er konverteret til kristendommen. Idet ansøgeren på sin åbne Facebook-profil i eget navn har offentliggjort kristent materiale og særligt, at hun har deltaget i en udsendelse fra Mardom TV, hvilket er oplyst til at være en amerikanskbaseret tv-kanal med henblik på at sende myndighedskritisk materiale til Iran, og hvor hun i eget navn og med billede har talt om sin konversion samt sin flugt, finder nævnet, at ansøgeren har profileret sig overfor de iranske myndigheder. Ansøgeren har herefter sandsynliggjort, at hun ved tilbagevenden til Iran vil risikere forfølgelse. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2019/65/TLNJ
