Nævnet meddelte i maj 2019 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk bakhdari og oplyser at være kristen af trosretning fra [by]/Bakhdiari, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgeren har dog deltaget i to demonstrationer. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af de iranske myndigheder. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv anført, at han har deltaget i to demonstrationer henholdsvis [primo] 2014 og [primo] 2014. Ansøgeren har endvidere oplyst at være konverteret til kristendommen. Flygtningenævnet har ikke modtaget nye oplysninger om ansøgerens oprindelige asylmotiv med hensyn til deltagelse i demonstrationer i Iran. Flygtningenævnet tiltræder derfor bevisvurderingen i nævnets beslutning af [forår] 2017 og lægger således ikke ansøgerens forklaring om denne konflikt med myndighederne i Iran til grund. Ansøgeren har forklaret, at han i Danmark har deltaget i en demonstration foran den iranske ambassade [ultimo] 2017, og har henvist til et videoklip på YouTube til støtte herfor. Det er imidlertid ikke sandsynliggjort, at han ved at deltage i demonstrationen er blevet profileret i forhold til de iranske myndigheder på en sådan måde, at han risikerer asylbegrundende forfølgelse eller behandling. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort et sur place motiv, som kan danne grundlag for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med Flygtningenævnets beslutning af [forår] 2017 til grund, at ansøgeren er konverteret til kristendommen efter sin ankomst til Danmark. I beslutningen af [forår] 2017 fandt Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke havde dokumenteret, at han i Iran var registreret som shia-muslim, hvorfor det ikke kunne lægges til grund, at han var konverteret fra islam. Ansøgeren har under genoptagelsessagen fremlagt dokumenter relateret til hans indkaldelse til og aftjening af værnepligt i Iran, hvoraf det fremgår, at hans religion er shia-islam. Flygtningenævnets flertal finder, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han af de iranske myndigheder opfattes som muslim. Flertallet har lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, at han i forbindelse med sin militærtjeneste selv har oplyst til myndighederne, at han var muslim, forekommer plausibel, henset til ansøgerens forklaring i asylsamtalen om, at man ikke kan få adgang til skoler og andet, hvis man ikke er registreret som muslim. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår at Refworld, Assesment of Bakhtiari in Iran, udgivet af UNHCR den 31. december 2003, at bakhtiarier er shia-muslimer. Disse baggrundsoplysninger understøtter ansøgerens forklaring om, at hans familie opfattede sig som muslimer, om end de ikke var praktiserende. Flertallet finder herefter, at ansøgeren, som har forklaret, at han vil leve som kristen i Iran, har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens 7, stk. 1. Da flertallet har lagt til grund, at de iranske myndigheder opfatter ansøgeren som muslim, har Flygtningenævnet ikke anledning til at indhente en ægthedsvurdering af ansøgerens dokumenter. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Iran/2019/62/MEG
