Nævnet stadfæstede i april 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og oprindeligt shiamuslim, fra Ahwaz, Iran. Ansøgeren er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har været aktiv for Ahwazi Democratic Front fra omkring 2008 og frem til sin udrejse i 2015. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter de iranske myndigheder, fordi han har været politisk aktiv. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han er konverteret til kristendommen. Til støtte for sin politiske konflikt har ansøgeren oplyst, at han i Iran var politisk aktiv. Ansøgeren krævede blandt andet at tale arabisk og bære arabisk beklædning. Ansøgerens politiske aktiviteter begyndte, da hans fætter, [F], indkaldte ham og nogle andre mænd fra samme område til et møde i et kasino. Ansøgerens fætter havde medbragt politisk materiale, som de skulle dele ud. Der var også en mand ved navn [A], som kom fra Qut Abdulla-området. Det var [A], der leverede det politiske materiale til ansøgerens fætter, som tog det med, når det skulle uddeles. Ansøgeren og de andre mænd var medlemmer af Ahwazi Democratic Front. Ansøgerens politiske aktiviteter bestod primært i at uddele CD’er og løbesedler samt at hejse ahwazi-flaget. Han har også været med til at arrangere demonstrationer. Ansøgeren var politisk aktiv i omkring otte år frem til sin udrejse. En dag, da ansøgeren var på arbejde, blev han ringet op af sin bror, der oplyste, at deres fætter, [F], var blevet fængslet af myndighederne. Ansøgeren frygtede, at han selv ville blive fængslet, hvorfor han flygtede. Til støtte for sin konversion har ansøgeren fremlagt dåbsbevis fra [en kirke] af [vinteren] 2018 og udtalelse ved sognepræst [S] og underviser [P] fra [kirken] af [sommeren] 2018. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sine aktiviteter i hjemlandet til grund. Nævnet lægger herved navnlig vægt på, at ansøgerens forklaring ikke stemmer med de af ham fremlagte oplysninger om, at [F] var blevet anholdt [i foråret] 2015, idet ansøgeren først udrejste i efteråret 2015. Endvidere er ansøgerens oplysninger om omfanget af aktiviteterne og kontakt til gruppen præget af usikkerhed. Flygtningenævnet finder dog, at ansøgeren muligt har udført visse meget begrænsede aktiviteter for Ahwazi Democratic Front (Ahwazi Democratic Popular Front). Nævnet bemærker herved, at ansøgeren straks har forklaret herom til de danske myndigheder, og at han kort efter indrejsen tog kontakt til den pågældende organisation. Nævnet finder imidlertid ikke, at disse aktiviteter ikke er kommet eller kan antages at ville komme til de iranske myndigheders kendskab. Disse mulige aktiviteter kan således i sig selv ikke føre til, at ansøgeren kan anses for at være i risiko for overgreb fra de iranske myndigheder. Efter indrejsen til Danmark har ansøgeren udført forskellige aktiviteter for organisationen, idet han videresendte oplysninger om forhold af betydning for Ahwazi-arabere til organisationen med henblik på offentliggørelse, ligesom han selv på forskellige sociale medier under eget navn offentliggjorde oplysninger til støtte for Ahwazi-araberne. Henset til de foreliggende baggrundsoplysninger om forholdene for Ahwazi-arabere, navnlig efter terrorangrebet den 22. september 2018 på militærparaden i Ahwaz, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren, med den aktivitet han har udøvet, har sandsynliggjort, at han risikerer forfølgelse ved en tilbagevenden til Iran. Nævnet bemærker herved, at ansøgeren må antages ved indrejsen i Iran at blive undergivet nærmere forhør om sine aktiviteter. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren opfylder betingelserne for konventionsstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. For så vidt angår ansøgerens konversion til kristendommen finder nævnet, at denne ikke kan anses for reel. Nævnet lægger herved navnlig vægt på, at ansøgeren ikke på overbevisende måde har redegjort for sine overvejelser om konversionen, at ansøgerens viden om kristendommen, selvom han har svært ved at læse, må anses for yderst begrænset, og at ansøgeren ikke har gået i kirke det seneste cirka halve år, og at han heller ikke har opsøgt kristne fællesskaber eller kristne venner/bekendte. Flygtningenævnet meddeler af de tidligere anførte grunde ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” iran/2019/60/HZC
