Nævnet stadfæstede i april 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk somali og sunnimuslim fra [landsby], Burhakaba, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at hun vil blive slået ihjel af sine to brødre, som er medlemmer af al-Shabaab, idet ansøgerens brødre mener, at hendes ægteskab ikke er indgået i overensstemmelse med islam. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at al-Shabaab vil slå hende ihjel, idet hendes familie har en konflikt med al-Shabaab. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun blev gift med sin nuværende ægtefælle omkring 11 år, før hun udrejste af Somalia. Ansøgerens to brødre blev medlem af al-Shabaab omkring ti år forud for ansøgerens udrejse af Somalia. Da ansøgerens brødre blev medlem af al-Shabaab, fortalte de ansøgeren, at hendes ægteskab ikke var indgået i overensstemmelse med islam, og at de som følge heraf ville slå hende ihjel. Ansøgerens far tvang herefter ansøgerens brødre til at forlade bopælen. Efter al-Shabaab overtog kontrollen i ansøgerens landsby, oplevede ansøgeren og hendes familie jævnligt, at al-Shabaab stjal deres kvæg. I 2016 anmeldte ansøgerens far tyverierne til myndighederne. Samme aften blev ansøgeren og hendes families bopæl opsøgt af syv personer fra al-Shabaab. Ansøgerens forældre blev slået ihjel, og ansøgeren blev voldtaget. Dagen efter blev der arrangeret en begravelse for ansøgerens forældre. Dagen efter begravelsen tog ansøgeren med sin morbror hjem til hans bopæl. Dagen efter ringede al-Shabaab til ansøgerens morbror for at oplyse ham om, at de vidste, at ansøgeren opholdt sig hos ham. Ansøgeren udrejste herefter af Somalia. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at nævnet ikke har fundet grundlag for at udsætte sagen med henblik på at afvente behandlingen af den af ansøgeren indgivne ansøgning om humanitær opholdstilladelse. Ved vurderingen af ansøgerens forklaring har Flygtningenævnet taget i betragtning, at ansøgeren er analfabet. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på væsentlige punkter har forklaret divergerende, ligesom dele af ansøgerens forklaring ikke forekommer sandsynlig. Vedrørende divergenserne har Flygtningenævnet navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvor lang tid der gik, fra ansøgeren blev overfaldet til ansøgeren udrejste af landet, og om tidspunktet for ansøgerens beslutning om at udrejse. Endvidere har ansøgeren forklaret divergerende om, hvornår al-Shabaab kontaktede hendes morbror. Ved vurderingen af divergenserne i ansøgerens forklaring har nævnet lagt vægt på, at der er tale om et meget enkelt forløb med få detaljer. Flygtningenævnet har derudover lagt vægt på, at det ikke forekommer sandsynligt, at al-Shabaab ringede til ansøgerens morbror, hvor ansøgeren opholdt sig, i stedet for at opsøge bopælen, da det gav ansøgeren mulighed for at flygte derfra. Endvidere forekommer ansøgerens forklaring om, hvorfor hendes ægtefælle og fem børn ikke flygtede sammen med ansøgeren, eller hvorfor ansøgeren efterlod familien uden mulighed for at kunne komme i kontakt med dem igen, ikke troværdig. Ved vurderingen af ansøgeren forklaring har nævnet ligeledes lagt vægt på, at ansøgerens forklaring fremstår udetaljeret og ikke selvoplevet. På denne baggrund tilsidesætter Flygtningenævnet ansøgerens forklaring som konstrueret og utroværdig. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at ansøgeren er profileret eller efterstræbt af al-Shabaab. Ansøgerens forklaring om sin konflikt med sine brødre fremstår ikke overbevisende og henset til, at ansøgerens generelle troværdighed må anses for væsentligt svækket, tilsidesætter nævnet ligeledes ansøgerens forklaring om sin konflikt med sine brødre. Vedrørende den generelle sikkerhedsmæssige situation i regionen Lower Shabelle er der efter de seneste baggrundsoplysninger ikke grundlag for at antage, at situationen er således, at enhver ved tilbagevenden dertil kan antages at være i reel risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3 alene som følge af sin blotte tilstedeværelse. Ved vurderingen af denne sag har Flygtningenævnet ligeledes lagt vægt på det forhold, at ansøgeren har boet i sin landsby frem til 2016 og må anses som uprofileret. Da Flygtningenævnet ikke kan lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, kan Flygtningenævnet heller ikke lægge til grund, at ansøgeren vil være uden mandligt netværk ved en tilbagevenden til Somalia. Det må således lægges til grund, at ansøgeren har familie i sit hjemområde, der vil kunne bekræfte ansøgerens identitet. Sammenfattende finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Somalia vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2019/120/JEA
