Nævnet meddelte i april 2019 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk Aryai og har oplyst at være kristen protestant af trosretning. Ansøgeren er fra [by], Loristan, Iran. Ansøgeren har været politisk aktiv siden 2010 gennem demonstrationer, herunder imod valgsvindel. Ansøgeren har endvidere deltaget i kampagner mod offentlige hængninger samt været aktiv på sociale medier i relation hertil. Ansøgeren har også støttet organisationen Erfane Hagleh i perioden 2013-2015. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder, idet han er konverteret til kristendommen, samt har udført politisk arbejde. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv anført, at han i [foråret] 2014 blev tilbageholdt af de iranske myndigheder som følge af sine politiske aktiviteter. Ansøgeren blev tilbageholdt i 21 dage, hvor han blev udsat for grove fysiske overgreb. For så vidt angår ansøgerens konversion, har ansøgeren anført, at han blev introduceret til kristendommen af sine kollegaer [R] og [A]. Ansøgeren var deltager ved huskirkemøder omkring ti gange forud for sin udrejse af Iran. Ansøgerens ven [K], som også deltog i huskirkemøderne blev den [primo] 2016 tilbageholdt af de iranske myndigheder. På baggrund heraf gik ansøgeren under jorden i omkring en uge. Ansøgeren udrejste herefter illegalt af Iran. Ansøgeren er efter sin udrejse blevet bekendt med, at den iranske efterretningstjeneste har ransaget ansøgerens bolig og i den forbindelse beslaglagt kristent materiale. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren i det væsentlige har forklaret konsistent om sine kristne aktiviteter i Iran og omstændighederne, der førte til hans udrejse, og nævnet finder ikke, at de mindre divergenser i ansøgerens forklaring herom kan tillægges afgørende betydning i den forbindelse. Flygtningenævnet har herudover lagt vægt på, at ansøgeren under samtalen hos Udlændingestyrelsen [efteråret] 2016 – tre uger efter sin indrejse – fortalte om sin interesse for kristendommen, og at han da havde været i kirke søndag [efteråret] 2016. Ansøgeren gennemgik herefter dåbsundervisning og blev døbt [foråret] 2017. Ansøgeren har over for Udlændingestyrelsen under samtalen [efteråret] 2017 demonstreret et godt og detaljeret kendskab til kristendommen, ligesom han efter en samlet vurdering af sine oplysninger til Udlændingestyrelsen og sin forklaring for nævnet på tilfredsstillende måde har redegjort for sin indre overbevisning og baggrunden for sin konvertering. Ansøgeren har endvidere siden sin indrejse kontinuerligt og regelmæssigt deltaget i gudstjenester, bibelundervisning og andre kristne aktiviteter. Dette er understøttet af de fremlagte erklæringer fra [kirke 1] af [efterår] 2017, fra [kirke 2] af [sommer] 2018 om ansøgerens deltagelse i [navn] Bibelcamping, udtalelse af [primo] 2019 fra [T] og [I] om ansøgerens deltagelse i den farsi-talende bibelgruppe i [by 1], udtalelse af [forår] 2019 fra sognepræst [C], [kirke 3] i [by 1], og udtalelse fra [kirke 4] i [by 2] af [forår] 2019. Flygtningenævnet finder på den baggrund og efter en konkret vurdering af ansøgerens fremtræden for nævnet, at hans konversion til kristendommen må anses for at være reel. Flygtningenævnet lægger efter ansøgerens forklaring endvidere til grund, at han ved en tilbagevenden til Iran agter at leve et åbent som kristen. Flygtningenævnet finder herefter sammenholdt med de foreliggende baggrundsoplysninger om forholdene for kristne konvertitter i Iran efter en samlet vurdering, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer at blive udsat for individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” iran/2019/57/meg
