Nævnet fastholdt i april 2019 en tidligere afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet stadfæstede i slutningen af 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse fra sommeren 2017. I slutningen af 2018 anmodede Dansk Flygtningehjælp om genoptagelse. I starten af 2019 besluttede Flygtningenævnet at genoptage sagen. Nævnet stadfæstede i april 2019 på ny Udlændingestyrelsens afgørelse. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og har oplyst at være bahai af trosretning fra [X], Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder, idet han er konverteret til bahai-troen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han konverterede fra islam til bahai i starten af 2013, efter han blev introduceret hertil af en ven fra universitetet. Ansøgeren blev samme år bortvist fra universitetet, fordi han oplyste, at han ikke var tilhænger af islam. I 2015 begyndte ansøgeren at udbrede kendskabet til bahai ved at hænge løbesedler op om trosretningen i sin fødeby. Han hang løbesedler op cirka en gang hver tiende dag i to til tre måneder. [I efteråret] 2015 ringede en nabo til ansøgeren og fortalte, at de iranske myndigheder havde ransaget hans bopæl. Herefter ringede ansøgerens far og fortalte det samme, herunder at de iranske myndigheder havde konfiskeret bahai-løbesedler på ansøgerens bopæl. Ansøgeren fortalte sin farbror, hvad der var sket, og han sagde, at ansøgeren skulle flygte ud af landet, idet ansøgeren ellers ville blive henrettet af de iranske myndigheder. Ansøgeren udrejste samme dag. Efter ansøgerens ankomst i Danmark har hans far været tilbageholdt af de iranske myndigheder i tre dage. I Danmark har ansøgeren haft kontakt til og deltaget i møder hos den danske bahai-menighed. Flygtningenævnets flertal kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flertallet finder det usandsynligt og påfaldende, at ansøgeren i forbindelse med sin ansøgning om optagelse på kandidatdelen af sin uddannelse afkrydsede rubrikken med ”anden religion”, henset til, at han var bekendt med konsekvenserne heraf. Flertallet lægger i den forbindelse vægt på bl.a., at ansøgeren for nævnet har forklaret, at han og [vennen H] tidligere har diskuteret religion med nogle medstuderende, og at de i den forbindelse ikke turde tilkendegive, at de var konverteret til bahai, ligesom det forekommer påfaldende, at universitetet, ifølge ansøgerens forklaring til asylsamtalen [i foråret] 2018, ikke spurgte ind til, hvilken religion ansøgeren så praktiserede i forbindelse med den samtale, han indkaldtes til, da han blev bortvist. Flertallet finder det derudover påfaldende, at ansøgeren først 1 ½ år efter sin bortvisning fra universitetet og uden særlig anledning skulle begynde at missionere for bahai-religionen. Flertallet har i den forbindelse lagt vægt på bl.a., at ansøger ikke har kunnet redegøre for sin indre overbevisning eller for sine overvejelser omkring konverteringen til bahai, ligesom ansøgeren har demonstreret et meget begrænset kendskab til religionen, herunder hvordan han praktiserer sin religion i det daglige. Endelig finder flertallet det usandsynligt, at myndighederne skulle have fået kendskab til ansøgers angivelige konversion, henset til, at det efter ansøgers forklaring alene er ansøger selv og vennen [H], der har haft kendskab til ansøgeres konversion, samt henset til ansøgers yderst begrænsede aktivitet i form af at hænge løbesedler op nogle få gange. Flygtningenævnets flertal kan på den baggrund ikke lægge ansøgerens forklaring, om at han er konverteret til bahai-religionen, til grund. Det forhold, at ansøgeren efter sin indrejse i Danmark har deltaget i en række bahai-aktiviteter, samt det forhold, at ansøgeren har en offentlig tilgængelig Facebook-profil, hvor der er lagt bahai-sympatiserende og regimekritisk materiale op, kan ikke føre til en ændret vurdering. For så vidt angår sidstnævnte lægges der navnlig vægt på, at flertallet ikke kan lægge til grund, at ansøgeren ved sin udrejse var profileret i forhold til de iranske myndigheder, at ansøgeren alene har 5 Facebook-venner, samt at han for nævnet har forklaret, at han ikke har Facebook-venner fra Iran. Flertallet har i sin vurdering taget højde for de fremlagte lægejournaler, hvoraf bl.a. fremgår, at ansøgeren viser tegn på OCD, Aspergers-syndrom og skizofreni. Flertallet har i den forbindelse lagt vægt, at ansøgeren har svaret sammenhængende og relevant på de stillede spørgsmål. Flygtningenævnets flertal finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af Udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2019/53/ATN
