Nævnet meddelte i marts 2019 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og ikke troende fra Sar-e-pol Zahab, Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter, at blive udsat for tortur og dræbt af den iranske efterretningstjeneste samt sendt til Syrien i krig, da han deserterede fra Basij-militsen. Han frygter endvidere sin far, idet hans mor har fundet en anden mand i Danmark og meddelt asyl. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han første gang blev rekrutteret til Basij, da han gik i første klasse. I sommeren […] (2013) skulle han deltage i et 45 dages træningsforløb efter hans far havde rådet ham til det. Han var allerede medlem af Basij på det tidspunkt. Træningsforløbet hos Basij foregik ca. 2 år inden hans udrejse fra Iran. Efter hans træningsforløb hos Basij, udførte han aktiviteter for Basij ved deres militærbase i byen Sar-e-pol Zahab. Han havde ikke nogen specifik rolle og udførte ingen bestemte opgaver for Basij. Han deltog i marcher igennem byen og i møder, hvor der blev holdt taler og fællesbøn. Han oplevede på intet tidspunkt nogen problemer i forbindelse med, at han udførte aktiviteter for Basij. En dag var ansøgerens bror, [M], ikke hjemme, og hans far fortalte, at [M] var taget til et islamisk kursus med en kommandogruppe nordpå i Iran. På et tidspunkt fandt familien ud af, at [M] skulle rekrutteres til Syrien. Ansøgerens mor frygtede også, at det samme skulle ske for ansøgeren. Ansøgeren, hans mor, bror og søster flygtede kort tid herefter ud af Iran. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om det oprindelige asylmotiv til grund. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren, hans bror og hans mor har forklaret indbyrdes divergerende om centrale dele af asylmotivet. Flygtningenævnet kan imidlertid efter alle familiemedlemmers forklaringer, der på dette punkt er konsistente, lægge til grund, at ansøgerens far i mere end 30 år har været højtstående inden for Sepah, og at familien levede et liv med velstand og mange fordele på grund af faderens job i Sepah og sønnernes tilknytning til Basij. Det kan også efter familiens samstemmende og konsistente forklaringer lægges til grund, at faren var voldelig og meget religiøs. Efter oplysningerne i morens sag kan det lægges til grund, at moren havde indgivet klage mod faren for vold mod hende, og at der verserede en retssag herom. Endelig kan det lægges til grund, at ansøgeren, hans mor og søskende udrejste af Iran uden farens vidende og uden hans godkendelse. Det lægges efter indholdet af oplysningerne i morens sag til grund, at moren efter indrejsen i Danmark fandt en anden mand, og at hun i den forbindelse opnåede asyl, idet hun sandsynliggjorde, at hun ved en tilbagevenden til Iran ville blive udsat for æresdrab fra ægtefællens side. Det lægges endvidere efter morens forklaring i hendes sag til grund, at faren er bekendt med, at moren har begået en handling, som han anser for at være æreskrænkende. Efter ansøgerens forklaring, som understøttes af morens forklaring om, hvordan familien udrejste uden farens vidende og farens vrede på sønnerne på grund af moren og søsterens forhold i Danmark, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at faren vil udsætte ham for asylbegrundende forfølgelse. Under disse omstændigheder, og idet ansøgeren sammen med sin bror har haft ansvaret for moren og søsteren i Danmark, og da faren på grund af sin position i Sepah må anses for at have evne til at finde sønnerne og hævne sig på dem, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han vil risikere asylbegrundende overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevende til Iran. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i en reel risiko for at blive udsat for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Iran 2019/28/SMLA
