Nævnet stadfæstede i maj 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Irak. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og shia-muslim fra […], Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter sine søskende, fordi de ikke har accepteret ansøgerens ægteskab. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hendes søskende ikke vil acceptere hendes ægteskab, fordi hendes ægtefælle bor langt fra Irak. Efter forlovelsen kom ansøgerens søskende til hendes bopæl og sagde, at hun skulle have bedt om deres accept forud for vielsen, og at hun ikke skulle kontakte dem ved problemer. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at hun ikke har noget sted at bo i Irak, samt at der er utrygt i landet, særligt for enlige kvinder. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun boede sammen med sin bror, brorens ægtefælle og sin mor i et hus ejet af broren. I 2013 omkom ansøgerens bror i en bilulykke, og ansøgerens svigerinde lod ansøgeren og moren bo i huset. Efter ansøgerens mor døde i 2015, bad ansøgerens svigerinde hende om at finde et andet sted at bo. Ansøgerens ægtefælle lejede derfor et hus til ansøgeren, hvor hun boede i et års tid. Herefter boede ansøgeren hos en veninde, indtil hun udrejste af Irak i starten af 2017. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hun ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for at blive overfaldet og røvet af bander, som hærger landet. Ansøgeren har en enkelt gang oplevet, at der blev banket på hendes dør. Derudover har ansøgeren henvist til, at hendes søn er mentalt og fysisk tilbagestående, og at hun ønsker den fornødne lægelige behandling til ham. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeren har en konflikt med sine søskende som ikke har kunnet acceptere hendes ægteskab med hendes herboende ægtefælle. Flygtningenævnet lægger ligeledes til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak vil være uden noget egentligt netværk. Flygtningenævnet bemærker dog, at ansøgeren er forblevet i Irak i en længere periode efter morens død. I overensstemmelse med ansøgerens forklaring i Flygtningenævnet lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgerens søskende såfremt hun vender tilbage til Irak vil bebrejde hende hendes ægteskab. Flygtningenævnet finder derimod ikke i ansøgerens forklaring eller i sagens øvrige oplysninger grundlag for at antage, at ansøgeren vil være i risiko for egentlige overgreb fra hendes søskende eller andres side. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgerens konflikt med sine søskende har en sådan karakter, at den indebærer risiko for, at ansøgeren vil blive udsat for asylbegrundende forfølgelse som omtalt i udlændingelovens § 7, stk. 2. De generelle forhold i Irak, herunder for enlige kvinder, er ikke af en sådan karakter, at dette i sig selv kan medføre, at der meddeles ansøgeren opholdstilladelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2019/53/CMA
