Nævnet stadfæstede i maj 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni muslim af trosretning fra Kirkuk, Irak. Ansøgeren har oplyst, at han sympatiserer med den Patriotiske Union for Kurdistan (PUK) og har arbejdet som peshmerga. Ansøgeren har som asylmotiver henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af ISIL eller sønnerne til en mand ved navn [A], idet ansøgeren har været med til at tilbageholde [A] i sit hverv som peshemerga. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter at vende tilbage, idet han er deserteret, ligesom han frygter, at han ikke kan vende tilbage til sit hjemområde, fordi han har været peshmerga. Ansøgeren har til støtte for asylmotivet vedrørende frygten for ISIL og sønnerne til [A] anført, at han under sit hverv som peshmerga blev beordret til at anholde [A], idet hans familie opførte sig mistænkeligt. Ansøgeren fandt efterfølgende ud af, at [A] under tilbageholdelsen havde indrømmet, at han sammen med sin familie videregav oplysninger om peshmergaerne til ISIL. Ansøgeren modtog kort tid efter et trusselsbrev på bopælen. Trusselsbrevet blev efterfulgt af en granat, der eksploderede på ansøgerens bopæl, og hvor ansøgerens ene øje blev beskadiget. Efterfølgende fandt ansøgerens mor endnu et trusselsbrev på bopælen. Ansøgeren og ansøgerens mor blev herefter enige om, at de måtte udrejse af Irak. De udrejste i [ultimo] 2015. Flygtningenævnet lægger efter ansøgerens forklaring til grund, at han har været peshmerga, og at han som følge af en granateksplosion har mistet sit ene øje. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge ansøgerens øvrige forklaring om sine asylmotiver til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det forekommer usandsynligt, at familien til den oplyste [A], der som flygtning var komme til og boede i en landsby i nærheden af Kirkuk, eller ISIL i løbet af nogle få dage efter den angivelige anholdelse af [A] skulle kunne finde ud af, hvor ansøgeren boede i Kirkuk, der er en millionby. Flygtningenævnet finder det endvidere bemærkelsesværdigt, at de derefter skulle advare ansøgeren ved at aflevere et trusselsbrev med det angivelige indhold, inden ansøgeren blev udsat for angrebet med granaten. Flygtningenævnet finder det endvidere påfaldende, at der derefter gik yderligere omkring 14 måneder, før ansøgeren på ny modtog et trusselsbrev fra de samme personer. Flygtningenævnet tilsidesætter på den baggrund ansøgerens forklaring om, at han var efterstræbt af familien til den oplyste [A] eller ISIL, at han modtog trusler fra disse og blev udsat for et granatangreb fra disse, samt at han som følge heraf deserterede som peshmerga. Flygtningenævnet finder, at det alene beror på ansøgerens egen formodning, at han ikke kan vende tilbage til sit hjemområde, fordi han har været peshmerga. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren herefter ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2019/51/CABV
