irak201950

Nævnet stadfæstede i maj 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og shia muslim af trosretning fra Nasiriyah, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af sin fars fætter og dennes sønner, idet ansøgerens far har afvist at lade to af sine døtre gifte sig med fætrene. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv anført, at hans fars fætter og dennes sønner i foråret 2015 tilkendegav overfor ansøgerens familie, at sønnerne ønskede at indgå ægteskab med to af ansøgerens søstre. Dette blev afvist af ansøgerens far, idet faren fandt, at søstrene var for unge til at indgå ægteskab. Omkring en måned senere blev der skudt mod ansøgerens families bopæl. Ansøgeren udrejste herefter af Irak i [sommeren] 2015, idet ansøgerens far fandt det nødvendigt som følge af konflikten med familiemedlemmerne. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet har herved lagt betydelig vægt på, at ansøgeren oprindeligt angav at være statsløs bidoon fra Kuwait som sit asylmotiv og først i forbindelse en udrejsekontrol oplyste sit nuværende asylmotiv. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens troværdighed som følge heraf er afgørende svækket. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om hvor lang tid, der gik fra ægteskabsanmodningen til skudepisoden. Flygtningenævnet har derudover lagt vægt på, at det er påfaldende, at ansøgeren udrejste af Irak 20 dage før den ene af de to søstre, som den angivelige konflikt vedrørte. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at det er påfaldende, at to af ansøgerens søstre også måtte udrejse, henset til at de var kvinder og mindreårige, og til at konflikten ikke vedrørte dem, mens ansøgerens mor kunne blive på bopælen sammen med yderligere tre mindreårige søskende. Flygtningenævnet har endelig lagt vægt på, at det er påfaldende, at ansøgerens familie på bopælen ikke efterfølgende er blevet opsøgt eller har oplevet yderligere problemer som følge af konflikten. Flygtningenævnet tilsidesætter på den baggrund ansøgerens forklaring som konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet bemærker, at det ikke kan føre til et andet resultat, at flere af ansøgerens familiemedlemmer angiveligt skulle have opnået asyl i Norge med det samme asylmotiv. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2019/50/CABV