Nævnet stadfæstede i maj 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2018.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og araber og sunnimuslim fra […], Irak. Ansøgeren er født i Irak og har boet 27 år i Irak frem til sin udrejse til Syrien i 2006, hvor hun tog ophold i Damaskus. Ansøgerens far er syrer, men ansøgeren har aldrig opnået syrisk statsborgerskab. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter de generelle forhold på grund af krigen. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive fængslet som følge af manglende syrisk statsborgerskab. Ansøgeren har endelig som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter sin stedfar, der har udøvet vold mod hende og forsøgt at begå overgreb på hende, da hun var yngre. Ansøgeren har til støtte for sine asylmotiver oplyst, at hendes nu afdøde far var syrisk statsboger. Han flyttede til Irak i 1960’erne eller 1970’erne og boede der på en opholdstilladelse frem til sin død i 2002 eller 2003. Ansøgerens mor er irakisk statsborger og har boet i Irak hele sit liv. Ansøgeren er født i Irak og boede i Irak, indtil hun var 27 år gammel. Ansøgeren har gået i offentlig irakisk skole i ni år. I 2006 flyttede ansøgeren til Syrien, hvor hun boede i syv år. Det var første gang, at hun besøgte Syrien. I 2013 eller 2014 udrejste ansøgeren af Syrien til Tyrkiet med sine børn, hvor hun boede i fire år. Ansøgeren har kontakt til sin mor i Irak. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren er statsborger i Irak. Flygtningenævnet lægger som Udlændingestyrelsen vægt på, at ansøgeren er født i Irak og boede der til hun var 27 år gammel, ligesom hendes mor og et større antal nære og fjernere slægtninge alle bor i Irak. Derimod har ansøgeren kun boet i syv år i Syrien, inden hun udrejste. Oplysningerne om, at ansøgerens halvsøster over for de danske myndigheder i 1998 skulle have oplyst, at ansøgeren er syrer, kan under disse omstændigheder ikke tillægges betydning. Ansøgeren har ved oplysnings- og motivsamtale [i sommeren] 2018, side 4, forklaret, at det beror på hendes egne formodninger, at hun ikke kan indrejse i Irak på sit irakiske ID-kort. Heroverfor bemærker Flygtningenævnet, at det fremgår af baggrundsoplysninger, herunder EASO ”Iraq Internal Mobility” fra februar 2019, side 18, at det er muligt at få udstedt rejsedokumenter med henblik på indrejse i Irak ved henvendelse til irakiske repræsentationer i udlandet. Det fremgår af samme rapport, at et ikke ubetydeligt antal irakere faktisk er vendt tilbage til Irak eller til deres oprindelige hjemsted i Irak. Som anført af Udlændingestyrelsen fremgår det af den irakiske forfatning, at personer med irakisk mor kan opnå statsborgerskab. I lyset af det ovenfor anførte om mulighed for indrejse, finder Flygtningenævnet i øvrigt ikke, at ansøgerens formodede vanskeligheder ved at opnå statsborgerskab, kan tillægges afgørende betydning for spørgsmålet om asyl. For så vidt angår det af ansøgeren oplyste om hendes konflikt med stedfaren, finder Flygtningenævnet ikke, at denne konflikt, der ligger mange år tilbage i tiden, efter det oplyste har en sådan karakter og intensitet, at den kan føre til, at der meddeles ansøgeren opholdstilladelse. På baggrund af Flygtningenævnets stillingtagen til ansøgerens statsborgerskab er der herefter heller ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling. For så vidt angår ansøgerens søn har denne efter det oplyste et selvstændigt opholdsgrundlag i Danmark. De af ansøgeren påberåbte forhold vedrørende sønnen kan herefter ikke føre til en ændret vurdering af ansøgerens asylretlige forhold. Flygtningenævnet finder sammenfattende ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2019/46/HHU
