Nævnet stadfæstede i april 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og shiamuslim af religiøs overbevisning fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter at få problemer med de irakiske myndigheder, idet hun er udrejst illegalt af landet. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter ukendte mænd fra sit område, fordi hun er alene. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun i 2015, da hun boede alene sammen med sin handicappede mor i et område med mange kriminelle bander, begyndte at blive opsøgt af ukendte mænd på sin bopæl. Mændene skubbede til ansøgerens dør og skød op i luften. Ansøgeren satte noget for døren, så de ukendte mænd ikke kunne trænge ind på bopælen, ligesom ansøgerens naboer ofte hjalp med at forsøge at skræmme mændene væk ved at skyde op i luften. Efter ansøgerens mors død i [slutningen af] samme år begyndte de ukendte mænd at dukke op fire til fem gange om ugen. De ukendte mænd har én gang trængt ind i huset. Ansøgeren var da hos sin nabo. Ansøgeren solgte herefter sin mors guld og udrejste af Irak. Ansøgeren har som asylmotiv endelig henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af sine brødre. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun efter sin indrejse i Danmark er blevet kontaktet telefonisk af sine brødre gennem sin søster, som har truet med at slå ansøgeren ihjel, hvis hun vender tilbage til Irak, fordi ansøgeren har solgt sin mors guld og er udrejst af landet uden sine brødres accept. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring fremstår usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om sin konflikt med de irakiske myndigheder, herunder om tilbageholdelsen af ansøgeren i 1993. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen ikke har oplyst, at hun frygtede de irakiske myndigheder, eller at hun havde været tilbageholdt og udsat for tortur, og at ansøgerens forklaring i asylsamtalen om tilbageholdelsen af ansøgeren og torturen ikke fremstår sandsynlig. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren har en konflikt med de irakiske myndigheder ved en tilbagevenden. Med hensyn til ansøgerens frygt for repressalier af de iranske myndigheder på grund af illegal udrejse af landet bemærker Flygtningenævnet, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet henviser til Udlændingestyrelsens baggrundsoplysninger om at ingen irakere arresteres ved en tilbagevenden, selvom de har forladt landet illegalt, medmindre de har begået en forbrydelse, og en arrestordre derfor er udstedt på dem. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt og udbyggende om sin konflikt med de ukendte mænd. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at hun blev opsøgt af de ukendte mænd to gange pr. uge i 2015 og ti gange i 2016 fra [forår] til [sommer], og til asylsamtalen har ansøgeren oplyst, at hun blev opsøgt af disse fire til fem gange i 2015 og to til tre gange om ugen i 2016. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at hun blev opsøgt fire til fem gange pr. uge efter morens død i 2016. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren ikke oplyst noget om, at de ukendte mænd tiltvang sig adgang, selvom hun blev spurgt derom, og at hun til asylsamtalen har oplyst, at de ukendte mænd tiltvang sig adgang to gange. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at de ukendte mænd trængte ind på hendes bopæl en gang, hvor hun var hos naboen. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at ansøgerens forklaring om de ukendte mænds opsøgninger af hende og hendes mor og efterfølgende af ansøgeren alene, herunder det meget stor antal opsøgninger, hvorunder de skød op i luften, ikke fremstår sandsynlig. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge ansøgerens forklaring om de ukendte mænds opsøgninger til grund. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om sin konflikt med sine brødre i Irak ikke fremstår sandsynlig, og at ansøgeren har forklaret divergerende om sin kontakt med dem efter sin udrejse. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det ikke fremstår sandsynligt, at ansøgerens brødre skulle efterstræbe hende på grund af det solgte guld. Flygtningenævnet har herunder lagt vægt på, at ansøgeren til asylsamtalen har forklaret, at det var en lille mængde, og at hendes brødre tidligere havde smidt ansøgeren og hendes mor ud af deres bopæl, og at de ikke havde noget med hinanden at gøre og ikke havde kontakt. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen har oplyst, at hun en gang har været i kontakt med sine søskende i Irak for at fortælle, at hun var nået frem, og at ansøgeren til asylsamtalen har oplyst, at hun ikke har kontaktet sine brødre i Irak efter udrejsen af Irak. De socioøkonomiske forhold kan heller ikke kunne begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved sin tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2019/41/TLNJ
