Nævnet stadfæstede i april 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015 Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim af trosretning fra byen Sarpol-e Zahab, Iran. Ansøgeren har sympatiseret med det iranske Kurdisk Demokratisk Parti (KDPI). Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter de iranske myndigheder, idet han har været politisk aktiv for KDPI. Ansøgeren uddelte løbesedler og hængte plakater op for KDPI to eller tre gange i løbet af et år. Herudover var ansøgeren meddeler for partiet. Ansøgeren indsamlede oplysninger som taxachauffør og videregav disse til sin morbror, som også var aktiv for partiet. Ansøgeren har i forbindelse med sine politiske aktiviteter været tilbageholdt af de iranske myndigheder fire gange. De iranske myndigheder ville desuden have, at ansøgeren skulle tage til Syrien og kæmpe som soldat. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaringer til grund. Flygtningenævnet finder, at forklaringerne på en række væsentlige punkter er divergerende og upræcise. Ved oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2016 har ansøgeren forklaret, jf. referatets s. 4: ”Han var i fængsel fire gange, to til tre dage hver gang.” Ved asylsamtalen [i sommeren] 2017 har ansøgeren forklaret, jf. referatets s. 6, at han har været tilbageholdt fire gange, og at varigheden af tilbageholdelserne var henholdsvis to til tre dage, 14 til 15 dage samt for de sidste to tilbageholdelsers vedkommende en uge. Ansøgeren har for Flygtningenævnet forklaret, at han var tilbageholdt fire gange, heraf første gang i to til tre dage og omkring en uge for hver af de øvrige tre. I ansøgerens advokats indlæg [fra foråret] 2019 er det anført, at ansøgeren fra [vinteren] 2015 til [foråret] 2016 opholdt sig i Tyskland. Ansøgeren er indrejst i Danmark [fra vinteren] 2015. Ansøgeren har for Flygtningenævnet forklaret, at han har været i Tyskland før han indrejste i Danmark. Dette blev nærmere forklaret således, at ansøgeren udrejste fra Iran i [ sommeren] 2015. Foreholdt, at han havde oplyst, at hans rejse tog 22 dage, men at han først indrejste i Danmark i [vinteren] 2015, forklarede ansøgeren, at han havde været i Tyskland i en periode forud for sin indrejse i Danmark, og at dette var hans eneste ophold i Tyskland. Ved asylsamtalen [i sommeren] 2017 s. 8 forklarede ansøgeren, at han uddelte løbesedler og hængte plakater op i omkring et år før han blev tilbageholdt første gang. Han var herefter ikke politisk aktiv frem til sin udrejse. I Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han fortsatte sine politiske aktiviteter, herunder ved at uddele aviser, også efter, at han første gang var blevet tilbageholdt. Flygtningenævnet finder det endvidere bemærkelsesværdigt, at ansøgeren i sit asylansøgningsskema alene har anført, at hans liv var i fare, og at han derfor var nødsaget til at forlade sit hjemland. Der er ikke nogen form for specifikation overhovedet i skemaet. Omvendt har ansøgeren til sin oplysnings- og motivsamtale forklaret, at han frygtede indkaldelse til militærtjeneste i Syrien. Dette er i strid med de for Flygtningenævnet foreliggende baggrundsoplysninger, hvoraf fremgår, at iranere, der deltager i krigsførelse i Syrien udelukkende er frivillige. Der henvises herved til Udlændingestyrelsen rapport fra februar 2018, ”FFM-Missions rapport: Iran: Recruitment of Iranian nationals to the war in Syria”. Endvidere har ansøgeren forklaret divergerende om den tortur, som han angiveligt har været udsat for. Således fremgår det af asylsamtalen den 7. august 2017 s. 6, at ansøgeren blev slået og udsat for elektriske stød. Ansøgeren forklarede i Flygtningenævnet indledningsvis alene om slag, herunder med stave. Derimod blev anvendelsen af elektriske stød først omtalt, da der gentagne gange blev spurgt om karakteren af den anvendte tortur. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at ansøgeren bror [A] telefonisk har oplyst, at ansøgerens dårlige hukommelse skyldtes en trafikulykke. Herefter kan Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at ansøgeren har været udsat for tortur. Uanset det af ansøgeren anførte om hans angiveligt dårlige hukommelse og mulige tolkeproblemer, finder Flygtningenævnet herefter, efter en samlet vurdering, at der er så talrige divergenser om så væsentlige spørgsmål, at ansøgerens forklaring i sin helhed må tilsidesættes som utroværdig. Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt ansøgeren er i risiko for forfølgelse allerede, fordi han er født i al-Tash lejren, og fordi hans bror, [H], og hans far har været politisk aktive, finder Flygtningenævnet ikke, at disse forhold kan tillægges afgørende betydning. Ansøgeren har været ud af stand til at forklare om karakteren af [H’s] politiske aktiviteter. Ansøgeren har således også udtalt, at der ikke er nogen forbindelse mellem de to sager. Ansøgerens fars politiske aktiviteter ligger mange år tilbage og er efter det oplyste afsluttede. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2019/40/TBP
