Nævnet stadfæstede i april 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er udeblevet fra nævnsmødet uden at have oplyst lovligt forfald. Flygtningenævnet har derfor besluttet at fremme sagen, jf. Flygtningenævnets forretningsorden § 36, stk. 1, 1. pkt. Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim fra Mosul, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter ISIL, myndighederne i kurdisk Irak samt shiamilitser. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han en aften blev taget til fange af kurdiske sikkerhedsfolk, som kom til en coffeeshop og bad alle om at fremvise identifikationspapirer, hvorefter de tog ansøgeren med. Ansøgeren blev fængslet sammen med mange andre tilbageholdte og blev kaldt ind til flere afhøringer, hvor han blandt andet blev spurgt til, om han kendte til ISIL og havde kontakt til medlemmer af ISIL. Der blev taget fingeraftryk og billeder af ansøgeren, ligesom ansøgeren fik taget ejendele, overtøj og sko. Efter omkring 50 dage i fængsel, blev ansøgeren løsladt. Han blev i den forbindelse sat af på grænsen mellem Kurdistan og Mosulområdet mellem peshmerga-styrker og ISIL-styrker, og blev beordret til at gå mod Mosul og ISIL-styrkerne. Herefter blev ansøgeren fanget af ISIL, fængslet og afhørt. Ansøgeren blev efter omkring en uge i fængsel løsladt, men følte sig efterfølgende overvåget af ISIL, blandt andet fordi han kunne se, at de kom til hans bopæl. Ansøgerens gode ven og fætter blev slået ihjel af ISIL, fordi fætteren blev beskyldt for at samarbejde med de kurdiske myndigheder. Ansøgeren frygtede, at han ligeledes ville blive slået ihjel, hvorfor han udrejste af Mosul og Irak. Ansøgeren har oplyst, at han frygter sikkerhedssituationen i Mosul og ISIL’s tilstedeværelse i byen. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han ikke vil kunne være i sikkerhed i Bagdad, idet shiamilitser har kontrollen. Ansøgeren har endelig oplyst, at han er blevet informeret af de kurdiske myndigheder om, at han vil blive fængslet, hvis han vender tilbage, idet han er etnisk araber. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring, som den fremgår af referaterne fra hans samtaler i Udlændingestyrelsen, til grund. Flygtningenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på de samme divergenser, som Udlændingestyrelsen har lagt vægt på i afgørelsen [fra ultimo 2017]. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at ansøgeren har haft konkrete konflikter med ISIL eller med myndighederne i KRI. ISIL er blevet fordrevet fra Mosul og har således ikke længere kontrollen i området, og efter de foreliggende baggrundsoplysninger er den generelle sikkerhedssituation i Irak, herunder i Mosul-området blandt andet under hensyn hertil, ikke længere i sig selv asylbegrundende. Endelig finder Flygtningenævnet efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke grundlag for at antage, at ansøgeren alene som følge af, at han er sunnimuslim, risikerer asylbegrundende overgreb ved indrejsen til Irak, herunder fra shiamilitser. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. […] Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2019/37/AJEV
