Nævnet stadfæstede i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra Mosul, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter ISIL og de generelle forhold i Irak. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv blandt andet oplyst, at ISIL overtog kontrollen med hans hjemby, Mosul. Syv-otte måneder herefter befandt ansøgeren sig i en park med sin daværende kæreste. Hun løftede sin niqab op med henblik på at drikke en tår juice, og ansøgeren røg cigaretter og havde alkohol på sig. Parret blev passet op af en bevæbnet vagt, som ville vide, om de var i familie med hinanden. Ansøgerens kæreste blev herefter reddet af sin mor, som var i nærheden, mens ansøgeren blev taget med af vagten, som viste sig at tilhøre ISIL. Ansøgeren blev derpå afhørt af den ansvarlige ISIL-emir i en nærliggende skov og efterfølgende tilbageholdt og tortureret. Efter løsladelsen var klageren indlagt på et hospital, inden han genoptog sit arbejde som frisør. Ansøgeren blev imidlertid på ny fængslet og udsat for fysiske overgreb, da han ikke overholdt de regler vedrørende klipning og barbering, der var blevet opstillet af ISIL. Da ansøgeren efterfølgende igen blev løsladt, opholdt han sig en måned i Mosul, inden han udrejste af Irak. Ansøgerens bopæl er blevet opsøgt af ISIL efter hans udrejse, idet ISIL leder efter ham. Det fremgår desuden af advokatindlæg af [en dato i starten af] 2019, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak endvidere frygter at blive slået ihjel af forældrene til en pige, [R], som han har været i seng med flere gange. Ansøgeren har yderligere henvist til, at han frygter at blive udsat for overgreb fra sin familie, fordi han har en dansk kæreste. Ansøgeren har til støtte for disse asylmotiver oplyst, at [R] har fortalt ham, at han vil blive dræbt, hvis han vender tilbage, og at [R] åbenbart er blevet truet til at oplyse hans navn. Ansøgeren modtog denne trussel cirka en måned efter asylsamtalen. Ansøgeren har videre oplyst, at han i Danmark har fået en dansk kæreste, hvilket hans familie ikke kan acceptere. Ansøgeren risikerer derfor også at blive udsat for overgreb af sin egen familie, hvis han vender tilbage til Irak. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om sit asylmotiv i forhold til ISIL fremstår som utroværdig og konstrueret med henblik på at opnå opholdstilladelse i Danmark. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgerens forklaring om sin konflikt med ISIL overordnet fremstår utroværdig. Det er således utroværdigt, at ansøgeren vidende om, at ISIL havde indtaget Mosul, skulle have opholdt sig i en park sammen med sin kæreste medbringende en flaske whisky. Tilsvarende er ansøgerens forklaring om, at kærestens mor pludselig dukkede op, da ansøgeren skulle være konfronteret af ISIL, utroværdig, ligesom det svækker ansøgerens troværdighed betydeligt, at han til asylsamtalen [i begyndelsen af] 2017, selvom han kort forinden havde forklaret, at han elskede kæresten meget højt, ikke huskede hendes navn, men forklarede, at han mener, at kæresten hedder [R]. Flygtningenævnet lægger videre vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende i forhold til sin kontakt med kæresten. For nævnet har ansøgeren forklaret, at han har været i kontakt med kæresten via WhatsApp og Facebook og indirekte via sin bror efter udrejsen af Irak. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren, derimod, at han ikke ved, hvad der skete kæresten efter sin løsladelse. Videre lægger Flygtningenævnet vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt han fulgtes med kæresten til parken. For nævnet har ansøgeren forklaret, at kæresten fulgte med sin mor til parken, men til asylsamtalen forklarede ansøgeren, at han og kæresten mødtes ved solnedgang ved parken, og at han, idet ugifte par ikke kan komme ind, bestak en vagt for at komme ind i parken. Endvidere lægger Flygtningenævnet vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvor mange gange han har været tilbageholdt af ISIL. Både til oplysnings- og motivsamtalen og asylsamtalen forklarede ansøgeren, at han blev tilbageholdt to gange, hver gang af 14-15 dages varighed. For nævnet har ansøgeren forklaret, at han kun blev tilbageholdt en gang. Nævnet finder, at der er tale om en væsentlig divergens, som ansøgeren ikke har givet en rimelig og troværdig forklaring på. Flygtningenævnet lægger herudover vægt på, at det er bemærkelsesværdigt, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2016 ikke kunne huske, hvilket år han angiveligt blev tilbageholdt af ISIL, men måtte støtte sig til et dokument, som han havde medbragt til samtalen, med oplysninger. Nævnet lægger herved vægt på, at det er en helt central del af ansøgerens asylmotiv, som man må forvente, at ansøgeren, der har forklaret, at han har gået i skole i syv år, vil kunne forklare sikkert om. Desuden lægger Flygtningenævnet vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om det tidsmæssige forløb i øvrigt. Ansøgeren forklarede således indledningsvis til oplysnings- og motivsamtalen, at han udrejste af Mosul i [efteråret] 2015. Derefter forklarede ansøgeren, at han blev tilbageholdt af ISIL i 14 dage, hvor han blev tortureret, og at han [en dag i sommeren] – fire dage efter sin løsladelse – vendte tilbage til sin frisørsalon, som han efter en henvendelse af ISIL lukkede i tre dage, hvor ansøgeren klippede sine venner derhjemme. Derefter åbnede han sin salon igen og klippede en kunde, der angav ansøgeren til ISIL, som opsøgte ansøgeren på bopælen og herefter tilbageholdt ansøgeren på ny i 14 dage, hvor ansøgeren blev tortureret. Ansøgeren forklarede videre, at der nok gik en måned mellem hans første løsladelse og udrejsen af Irak. Senere forklarede ansøgeren, at han efter løsladelsen fra den sidste tilbageholdelse opholdt sig i Mosul frem til [efteråret]. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren, at han første gang blev tilbageholdt af ISIL omtrent syv til otte måneder, efter at ISIL havde overtaget kontrollen med Mosul (svarende til [i starten af] 2015). Derefter forklarede ansøgeren, at han blev tilbageholdt i omkring 15 dage, og at han under tilbageholdelsen blev slået regelmæssigt. Ansøgeren forklarede videre, at han efter løsladelsen opholdt sig nok 10 dage på et hospital, hvorefter han befandt sig hjemme i omkring 10 dage, inden han vendte tilbage til arbejdet i salonen. Han vendte tilbage til salonen omkring syv dage, efter han var begyndt at klippe folk på sin bopæl. Videre forklarede ansøgeren, at han, tre dage efter han var begyndt at arbejde i salonen igen, klippede en ven, som han ikke længere kan huske navnet på, og at vennen angav ansøgeren til ISIL, som opsøgte ansøgeren på bopælen og derefter tilbageholdt ansøgeren i omkring 15 dage. Efter sidste løsladelse opholdt ansøgeren sig hjemme i omkring en måned, inden ansøgeren udrejste. Flygtningenævnet er opmærksom på, at ansøgeren til asylsamtalen har forklaret divergenserne med, at han er glemsom, og at han ikke havde nærstuderet de oplysninger, han afgav til oplysnings- og motivsamtalen, men nævnet finder ikke, at det kan føre til en anden vurdering. Nævnet lægger herved vægt på, at der er tale om centrale oplysninger, som en ansøger, der fortæller om et selvoplevet forløb, vil kunne forklare ensartet om, uden at nærstudere den forklaring, som ansøgeren har givet til en tidligere samtale. Under hensyn til ansøgerens manglende troværdighed i forhold til forklaring om sit asylmotiv, har Flygtningenævnet – ligesom Udlændingestyrelsen – ikke fundet grundlag for at iværksætte en torturundersøgelse af ansøgeren. For så vidt angår situationen i Mosul har byen siden den 21. juli 2017 været under den irakiske regerings eller dennes allieredes kontrol, jf. baggrundsoplysningerne, herunder Landinfos Temanotat ”Irak: Ninewa provins – sikkerhetssituasjonen per oktober 2018” og Udlændingestyrelsens rapport fra november 2018 ”Northern Iraq Security situation and the situation for internally displaced persons (IDPs) in the disputed areas, incl. possibility to enter and access the Kurdistan Region of Iraq (KRI)”, selvom det ikke kan udelukkes, at der fortsat kan være ISIL-sympatisører i byen. På denne baggrund sammenholdt med baggrundsoplysningerne i øvrigt og henset til, at ansøgeren ikke kan antages at være særligt profileret hos ISIL finder nævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb ved en tilbagevenden til sit hjemområde. For Flygtningenævnet har ansøgeren som helt nye asylmotiver henvist til, at han efter asylsamtalen har fået at vide af [R], at han vil blive dræbt, hvis han vender tilbage, og at hans far har truet med at slå ham ihjel, hvis han vender tilbage til Mosul, fordi ansøgeren har en dansk kæreste, hvilket hans familie ikke kan acceptere. Efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om sine nye asylmotiver finder Flygtningenævnet, at ansøgeren heller ikke har sandsynliggjort disse motiver. Nævnet lægger herved vægt på tidspunktet for disse nye asylmotivers fremkomst og på, at ansøgerens forklaring om truslerne fra faren fremstår usammenhængende og udbyggende. Således har ansøgeren forklaret, at ingen kendte til forholdet med [R]. Efter ansøgeren forespurgt om, hvorfor ansøgerens far troede på [R]s families beskyldning om, at ansøgeren og [R] havde haft et forhold, havde forklaret, at det var, fordi ansøgerens bror havde fortalt faren om forholdet, forklarede ansøgeren nu, at ansøgerens bror havde kendt til forholdet. Derudover lægger nævnet vægt på, at ansøgerens generelle troværdighed for så vidt angår det oprindelige asylmotiv er svækket. For så vidt angår risikoen for forfølgelse af shiamuslimer finder Flygtningenævnet, at ansøgeren heller ikke har sandsynliggjort, at han som følge heraf opfylder betingelserne for at få opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren ikke har en konkret konflikt med shiamuslimske grupperinger, og at ansøgerens frygt for shiamuslimer beror på egne formodninger. For så vidt angår situationen for sunnimuslimer i og omkring Mosul er forholdene stadig præget af usikkerhed, og til tider uroligheder, hvilket blandt andet har sammenhæng med shia-militsers betydelige indflydelse. Efter baggrundsoplysningerne er der imidlertid ikke grundlag for at antage, at forholdene er således, at enhver sunnimuslim, der vender tilbage, som udgangspunkt vil være i risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i en risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. De generelle forhold i for sunnimuslimer i Irak kan endvidere ikke begrunde meddelelse af opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2019/24/ATN
